Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Han har været et pænt kønt Menneske imod mig og alle Folk her i Skagen, har han, han skal ogsaa pænt i Jorden ... Dér henne vester i min Have staar saadan nogen dejlige Træer, der altid har mindet Jan om hans Fødeland, lad ham blive begravet under dem.« Og saadan skete det ... Men nu i Tiden er hans Grav ikke til at finde mér. Kancelliraaden levede selv mangen god Dag efter Jans Død.
-Den dejlige Kone kommer, raabte Agnes. De legede Enke paa den store Plæne. Katinka havde kun set Huus, han stod der midt i Klyngen. Hvor han var bleg og saa' sørgmodig ud. Katinka tænkte: han har været søvnløs ligesom jeg. Og hun smilede til ham frygtsomt, med let bøjet Hoved som en ung Pige. Hun fik Agnes og de kom til at staa foran Huus.
Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker? og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab." Men jeg siger: Have de ikke hørt?
-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. -Tak, Du, saa det bli'er rødt.... Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak Vand. Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige Morgener. -Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik med Vinglasset i sin Haand: -Det er skam kønt om Morgenen.
Brillant s'gu ... Sidder nede paa Boulevarden disse Formiddage, dejlige Formiddage, du føler s'gu, hvordan det vokser for En ... Billeder faar man, med et Lys over Lange fangede dette Lys med sin hule Haand og klaskede det paa sine »Billeder« Har s'gu forresten et Par Smaastumper med, sagde han flottere, som jeg vilde læse for dig.
Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel. -Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Præstefrøkenen og langede sig frem over hende igen. -Farvel.... -Fa'a'a'rvel.... -Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst. Præstefrøkenen fløjtede. -Nej dér er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ... God Aften.... Kapellanen tog til Hatten.
-Hm, hvor han havde været smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun var der med Olivia, saa slank og mørk. Hun saa altid saa længe Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan de gik. Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte. ... Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens hun lyttede efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast.
Saa sagde hun med Øjnene stort aabnede: -Véd I, hvad jeg aldrig kan glemme? Saa Plænerne var grønne derhjemme. De dejlige, de dejlige Plæner, sagde hun. -Og Humlehaven, sagde Moderen og aabnede næppe sine Læber, mens hun sagde det.
Pludselig vendte Lord Robert sig om og saá paa mig i fem Sekunder. Hans dejlige, udtryksfulde blaa Øjne var fulde af Harme og Bebrejdelse, og aa, hvor det gør mig ondt! Ringeagt! Christopher stod bøjet over Ryggen paa min Stol, ganske tæt ved mig, i en kærlig Stilling. Lord Robert talte ikke, men hvis et Blik kunde faa noget til at visne, maatte jeg være blevet til et vissent Egeblad.
-Han ta'er lige akavet paa alle Livets Ting. Det bliver hans Ulykke. Men Tine lo, mens hun strøg hans Haar: -Han har det maaske ikke efter Fremmede, sagde hun. -Naa, Tine, sagde Degnemadammen. Men Moderen lo og løftede de dejlige Hænder med de fulde Aarer: -Nej, sandt er det, Hænderne er dejlige. Men de sidder forkert i Leddene.
Dagens Ord
Andre Ser