United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Madam Henrichsen stod bag Klyngen i sin Dor. Hun saa ud, som havde hun meget stor Lyst til at hugge i Sofie. -Ja hun var det gronne Trae, sagde hun og saa ufravendt over paa Skolens hvide Lagener. Der skulde noget til, for Madam Henrichsen tog sin Tilflugt til Bibelord. Der blev en storre Bevaegelse, da Hojaervaerdighedens Vogn korte frem.
-Aa, aa ... Hvor Emilie Frederiksen dog kunde gribe. -Saa, den ene "Dreng" lod sig dratte ned fra Grenen midt i Klyngen. -Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede nogle Kirsebær til Ida. Men da laa allerede alle Mand under Træerne paa Græsset. -Gud, hvor er her rart, sagde Emilie og strakte Fødderne langt fra sig.
-Naa, naa, sagde hun og lo med Graaden op i Halsen. Vi skal nok muntre Skovrideren ... Det er fra Moders Urtepotter, sagde hun og stak et Par Blomster til Fru Berg; hun kunde ikke tale mere. Ude paa Gangen stod alle Folkene paa Hosesokker, der var en Snøften i hele Klyngen.
For lidt siden havde gamle Elias klappet ham paa Ryggen og dunket ham i Maven, hvorpaa han var forsvundet ind i Dansestuen med et vildt Hyl, og nu kørte han rundt derinde i Klyngen, hylende og skraalende af fuld Hals og svingende og svajende hid og did og rundt og rundt i store Kredse som en Skibsmast i ond Sø.
Men pludselig hørte jeg en Lyd, der kunde have faaet Etienne Gerard til at springe op fra sit Dødsleje. Det var en Kvindes skingrende Nødsskrig. Min Kniv og Gaffel faldt klirrende ned paa Tallerkenen, og et Øjeblik efter stod jeg midt i Klyngen, som havde samlet sig udenfor min Dør. Min pluskæbede Vært og hørlokkede Værtinde, to Staldkarle og en Kammerpige stod der sammen med et Par Landboere.
Der var ingen Vrede i det Blik, men det var et underligt Blik, og det tvang Hans Joensen et Par Skridt tilbage, saa han traadte dem, der stod bagved, over Tæerne. "Av for Satan." "Han fægter nok med Hælene." "Og med Kæften," lød det fra Klyngen bagved. Hans Joensen var bleven ildrød i Hovedet. "Tyv," raabte han for tredie Gang.
"Spørg ham selv, siger jeg, om det ikke er sandt. Har jeg ikke hørt ham i sin Søns Nærværelse kalde sig selv for Tyv." Klyngen bagved begyndte at bølge raadvild. Men da rejste Kæmpen sig med et Sæt, saa Stolen væltede bagover. Saa ret som et Lys stod han i sin hele Højde foran Klyngen og lod sit Blik glide fra Mand til Mand.
Og der var ikke en eneste, der ikke følte sig som en Dreng under det Blik. Saa saa han ned paa Mandslingen. Hans Joensen forsøgte at retirere baglænds bort, men Klyngen lukkede sig som en Mur bag ham. "Naar jeg nu gir dig en Dragt Prygl, lille Hans Joensen," sagde Kæmpen, "saa maa du ikke tro, det er fordi du kalder mig for Tyv, for det er det ikke.
Kæmpen paa Stolen rørte sig ikke, blev bare ved at se paa ham med samme rolige Blik som før. Men fra Klyngen bagved rejste der sig en vred Mumlen, der blev højere og højere, stærkere og stærkere. De begyndte at knubse Mandslingen i Ryggen og Siderne. Et Øjeblik til, og han vilde være til Latter, drukne i Grin. Da strakte han Haanden ud og pegede paa Manden i Stolen. "Spørg ham selv," skreg han.
Min kære lille Violette ventede mig i Klyngen, og hun hvinede af Henrykkelse, da hun saa mig komme ned imod sig. Men hende vilde jeg ikke op paa. Nej, jeg var mere dreven end som saa. Jeg valgte tværtimod en lille lodden Kosakhest og løste den med saa stor en Overlegenhed, som om den havde tilhørt min Fader før mig. Den havde paa Ryggen en stor Sæk med Plyndringsgods.
Dagens Ord