United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den var for størstedelen sammensat af unge mænd, der i kritisk henseende levede lån fra diverse kanter. Deres kritiske tanker var for længe siden tænkte og udtalte af andre; deres meninger var for lang tid siden formuleret andetsteds.

Helene var den første, der talte; med en Kvindes hurtige Blik var hendes Øjne lynsnart gledne hen over Papiret. „Der staar intet i det Brev!“ udbrød hun. „Bare Snak! Det er ikke Umagen værd at spilde sin Tid med at læse det!“ Hendes Udtalelse syntes, hvor besynderlig den end kunde lyde, ikke at anfægte hendes Kammerat; thi han svarede roligt: „Vent bare!

Han lærte hende at skjønne tegn paa veirforandring i vind og skyer, ta tid og retning efter solen. Han gjorde hende fortrolig med dyr og planter. Blomsterne tegnet hun og malte med vandfarve rot og stængel, blad og knop og blomst og frugt. Hendes skissebok og hans fotografiapparat laa altid i rygsækken.

Han frygted for at miste sejrens krone, ej hæders-kransen, men det rædsels-ry, hvori hans minde lever. Egges da blodløse skygger selv af æres-håbet? Snart taler blidt advarende Aurelia, og atter genlyder i mig Furias manings-råb. Og mer end dette; frem af graven stiger de blege skygger fra den svundne tid. De truer mig. Jeg skulde standse her? Jeg skulde vende om?

Gina blev jo ikke længe her i huset; for her var megen forstyrrelse den tid; din mors sygdom ; alt det kunde ikke Gina stå i, og sa' hun op og flytted. Det var året før din mor døde, eller kanske det var samme år. GREGERS. Det var samme år. Og jeg var oppe værket dengang. Men bagefter?

En Uges Tid gik i Herlighed og Glæde. Jeg var over det værste også denne Gang, jeg havde Mad hver Dag, mit Mod steg, og jeg stak det ene Jærn efter det andet i Ilden. Jeg havde tre eller fire Afhandlinger under Arbejde, der plyndred min fattige Hjærne for hver Gnist, hver Tanke, som opstod i den, og jeg syntes, at det gik bedre end før.

De vækkede Vatajko, som sov i et tilstødende Værelse, og begyndte derpaa at gøre sig i Stand til Rejsen. Man blev enig om ikke at forlade Byen før Klokken otte, den Tid, da Bønderne vender tilbage fra deres Markedsforretninger. I

Jeg følte Tørst, glædeligvis for første Gang den hele Dag, og jeg gik og mig om efter et Sted, hvor jeg kunde drikke. Jeg var kommet for langt bort fra Basarerne, og ind i et Privathus vilde jeg ikke ; jeg kunde måske også vente til jeg kom hjem; det vilde tage et Kvarters Tid.

Nu skjønner jeg det. Ser De det taarnet derute jeg var der igaar. Det staar igjen efter et fæstningsanlæg fra middelalderen barontiden. Igrunden er der noksaa mange saanne taarn igjen baade omkring byen og i byen man kan se bygget ind i gatens façaderække en mur næsten uten vinduer det er saan en stump av røverbaronernes Rom. Det er den tid man vet mindst om forholdsvis.

PETTERSEN. Ja, De får gøre da. EKDAL. Ved det nok, hm! Tak, Pettersen-far! Gammel god ven. Tak. JENSEN. Hører han også til kantorfolkene? PETTERSEN. Nej, han er bare en, som skriver udenom, når de har det nødig. Men han har såmænd vær't en fin fyr i sin tid, gamle Ekdal. JENSEN. Ja, han ud som noget af hvert. PETTERSEN. Ja da; han har vær't løjtnant, kan De tænke.