Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 21. juni 2025
FALK. Stod jeg da i stimlen? Og det er kravet. Nej, den er forbi, hin isolerthedspagt med mig og himlen. Endt er min digtning indfor stuevæg; mit digt skal leves under gran og hæg, min krig skal føres midt i døgnets rige; jeg eller løgnen en af os skal vige! SVANHILD. Så gå da signet frem fra digt til dåd! Jeg har Dem miskendt; De har hjertevarme; tilgiv, og lad os skilles uden harme
GULDSTAD. Nej bi! SVANHILD. Skal jeg? GULDSTAD. Til De har svaret. Imellem os må alting være klaret; vi tre får tale ud af hjertet sammen. Vi tre? GULDSTAD. Ja, Falk, nu må vi kaste hammen. Til tjeneste. GULDSTAD. Så hør. Det er omtrent et halvt års tid vi har hinanden kendt; vi kævled FALK. Ja.
Falk, der under det foregående ufravendt har betragtet Stråmand og hans kone, blir alene tilbage i haven. FALK. Alt er som afbrændt, dødt; en trøstløs jammer ! Slig går man gennem verden, to og to; tilhobe står de, som de sorte stammer, en skogbrand levned på den øde mo; så langt, som synet rækker, er kun tørke, o, bringer ingen livets friske grønt! Jo én jo én ! SVANHILD. Falk!
Se fuglen der , uvittigt jeg den slog; den var for Dem, som sangens bøgers bog. O, svigt mig ikke; syng for mig som den, mit liv skal give digt for sang igen! SVANHILD. Og når De kan mig, og når jeg er tom og sunget har min sidste sang fra grenen, hvad så? Hvad så? Nå ja, så husk Dem om. O ja, jeg husker De kan bruge stenen.
Den er en mildhedshånd, som læger sårene, den mandekraft, som bær med villig ryg, den ligevægt, som rækker gennem årene, den arm, som støtter tro og løfter tryg. Det er det indskud, Svanhild, jeg kan byde til Deres lykkes bygning; svar mig nu. Vælg mellem os med klar og sindig hu. FALK. Og hvoraf véd De GULDSTAD. At De elsker hende! Det har jeg læst på Deres øjnes bund.
Og hvis vi faldt ! O nej, jeg ser et skær i Deres øje, som vor sejr forkynder! SVANHILD. Så tag mig hel og holden, som jeg er! Nu springer løvet ud; min vår begynder! Rundt om på trærne brænder farvede lamper. I baggrunden borde med opdækning af vinflasker, glasse, kager o.s.v. Inde fra huset, hvor alle vinduer er oplyste, høres dæmpet pianofortespil og sang under de følgende optrin.
Lad andre få Dem i det nye hjem; men her , her sprang min første livsvår ud, her skød mit sangertræ de første skud; her fik jeg vingers flugt; hvis De ej svigter, jeg véd det, Svanhild, her, her blir jeg digter! O, hvorfor siger De mig dette nu? Det var så smukt, når vi i frihed mødtes. De skulde tiet; skal da lykken støttes af løftets ord, for ej at gå itu! Nu har De talt, og nu er alt forbi.
FALK. Det er for os de tindrer højt i salen SVANHILD. Det er for os det synger gennem dalen! FALK. Jeg føler mig som Guds forlorne barn; jeg svigted ham og gik i verdens garn. Da vinked han mig hjem med milde hænder; og nu, jeg kommer, nu han lampen tænder, bereder højtid for den fundne søn, og skænker mig sit bedste værk i løn.
Hele familjens øjne søger Falk og Svanhild. Hvad? Sig mig, om jeg drømmer eller våger! Jeg får vel hilse på min nye svoger. Du har, som Janus, to ansigter! Jeg råber, som Montanus: Jorden er flak, Messieurs; mig skuffed øjet; flak, som et fladbrød; er I nu fornøjet! FRØKEN SKÆRE. En kurv! TANTERNE. En kurv? FRU HALM. Hys, lad det bli fortiet! Tænk dig, en kurv! STRÅMAND. Men er det muligt?
GULDSTAD. Et år, til handelshuset gik fallit. FRU HALM. Men så fik Stråmand kald et steds der nordpå. FRØKEN SKÆRE. Og i et brev, jeg siden så, han spor på, han leved blot for pligten og for hende. Og dermed var hans livs roman til ende. Ja nu jeg tror vi går i haven ned; vi må jo se, om vi dem har i vente. Det er alt svalt. FRU HALM. Ja, Svanhild, vil du hente mit uldne sjal. Gå forud!
Dagens Ord
Andre Ser