Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 22. juli 2025
STYVER. Tænk, samme dato indløb hendes svar; andragendet bevilget, sagen klar! FALK. Og du, du følte dig ved pulten større; du havde bragt din elskov på det tørre! STYVER. Naturligvis. FALK. Og aldrig mer du digted?
FALK. Farvel! DE UNGE PIGER. Til dans i haven! EN ENKELT. Livet er at danse! EN ANDEN. En vårdags blomsterdans med friske kranse! NOGLE. Ja, danse, danse! ALLE. Ja, og aldrig stanse! STYVER. Ja, du og jeg er venner fra idag. STRÅMAND. Og jeg og du vil slå for fælles sag. STYVER. Når begge statens magter slår sig sammen STRÅMAND. Blir resultatet alles Tarv! STRÅMAND. Og gammen.
O, priset være Gud! O, han er god og kærlig dog, Vorherre! Se derhenne! Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, frøken Skære, Guldstad, Styver og Lind. Nu har vi prestens lige på minuttet. Hvor blev du af? Du synes så betuttet. SVANHILD. Lidt ondt i hodet; det går over snart. FRU HALM. Og endda går du her med håret bart?
Ikveld vi plukker lykkens roser røde; at gå til dagværk nu, var helligbrøde. Skjul dig! Som min brud skal intet øje dig iaften møde! FRU HALM. Han flytter virkelig! GULDSTAD. Det ser så ud. Han flytter, frue! FRU HALM. Ja, du gode Gud, vi véd det nok! STYVER. Det er en slem omstændighed. Han holder ord; jeg kender hans ubændighed.
Nej, vil vi blive, nydende spektaklet, tragikomedien, harlekinsmiraklet, et folk, som tror hvad hele folket lyver! Se presten og hans kone, Lind og Styver, som kærlighedens julebukke taklet, med løgn i hjertet og med tro i munden, og endda respektable folk i grunden!
Når var mit liv romantisk? FRØKEN SKÆRE. Det har jeg aldrig sagt! STYVER. En misforståelse! STRÅMAND. Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! FALK. Nu godt. Jeg åbner bladet med kopistens digte. Men er du gal! Nej, må jeg be om ordet! Du tør beskylde mig for vers FRØKEN SKÆRE. Nej Gud ! FALK. Det rygte går dog ud ifra kontoret.
FRØKEN SKÆRE. Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende var mindre rig på sådan poesi, som ellers findes hist og her deri. STYVER. Ja, og det var dog ganske visst så let, at få lidt mer mod slutningen placeret. Man kliner ind, lig kit i revnet bræt, til den blir fed nok, spækket, marmoreret. Ja, det går glat; jeg husker det så godt ifra mig selv. GULDSTAD. Hvad? Har De Musen redet?
Ja, der er et prov, som, om just ikke fældende, dog taler meget stærkt imod angældende; det er ham overført, at efter bordet han indfandt sig i Linds og egen bolig, og viste der en adfærd højst urolig, slog sønder Stop, vi er på rette sporet! Et øjeblik, fru Halm! Falk flytter ikke . og gør han det, da gør han det som ven. STYVER. Så? Tror De også ? FRU HALM. Å, hvor vil De hen!
Agt ikke verdens uglekloge dommerfugl: husk, frihed gør en kålorm selv til sommerfugl! Du mener, at jeg skulde bryde ? FALK. Ja; er perlen væk, hvad gælder skallet da? STYVER. Sligt forslag kunde stilles til en rus, ej til en mand med karakter i jus!
FRØKEN SKÆRE. Min kæreste? Gud ja! STYVER. Å, kun så småt. Han er romantisk af sig. FRU HALM. Jo, vi véd det! STYVER. Nu ikke mere; det er lang tid siden. FALK. Fernis og romantik går af med tiden. Men forhen altså ? STYVER. Ja, det var nu i den tid, jeg var forelsket. FALK. Er da den forbi? jeg trode ej din elskovsrus udsovet!
Dagens Ord
Andre Ser