United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lad andre Dem i det nye hjem; men her , her sprang min første livsvår ud, her skød mit sangertræ de første skud; her fik jeg vingers flugt; hvis De ej svigter, jeg véd det, Svanhild, her, her blir jeg digter! O, hvorfor siger De mig dette nu? Det var smukt, når vi i frihed mødtes. De skulde tiet; skal da lykken støttes af løftets ord, for ej at itu! Nu har De talt, og nu er alt forbi.

Og til guttens store overraskelse kastet indianeren i samme øieblik tøilene til Bills hest fra sig, sprang op paa sin egen pony og forsvandt i største hast. Den rødes skarpe ører hadde opfanget lyden av mænd, som nærmet sig leiren. Ellers var kanske gutten ikke sluppet saa let fra dette møtet.

Han sprang snart op, tok paa sin bilfrak og sendte bud efter sin automobil paa 25 hestekræfter med 6 cylinders motor og plads for to. Med denne kunde han komme avsted saa hurtig han ønsket.

Han la hende ned paa sin egen urørte seng. Og han sprang ut. Helge hadde gaat ved siden av ham, med munden halvaapen som i et stivnet skrik. Men han hadde stanset i Gunnars dør. Da han blev alene med hende, sneg han sig bort og rørte med fingerspidserne ved hendes haand. Saa faldt han sammen paa gulvet, med hodet mot sengekanten og graat skrikende, krampagtig av rædsel.

LIND. Mit livsmod brænder lig en vilter sang; jeg kender mig stærk; der et slug for min fod, hvor gabende, jeg over sprang! FALK. Det sige vil i simpelt prosasprog: Din kærlighed har gjort dig til et rensdyr. LIND. , farer jeg med renens vilde tog, jeg véd, til hvem min længselsfugl imens flyr! FALK. får den alt imorgen til at flyve; du følger med kvartetten jo tilfjelds.

Jeg føler mig optagen i disse Toner, opløst til Tone, jeg strømmer ud, og jeg fornemmer tydeligt, hvorledes jeg strømmer, svævende højt over Bjærge, dansende ind over lyse Zoner . . . . »En Øresiger den lille Lirepige og rækker sin Bliktalærken frem, »bare en Øre!« »Jasvarer jeg ubevidst, og jeg sprang op og ransaged mine Lommer.

FURIA. Eller lyster dig en løvkrans af vinter-egen ved min moders hus, der visned da en ung vanæret kvinde med høje skrig sprang sansesløs i floden? CATILINA. Tøm alle hævnens skåler over mig engang ud ! FURIA. Jeg er dit eget øje, dit eget minde og din egen dom. CATILINA. Men hvorfor nu ? FURIA. Ved målet skuer jo den trætte vandrer sin vej tilbage. CATILINA. O, står jeg ved mit mål?

Jeg gik og tømte min Mund ud i hver mørk Krog, som jeg kom forbi, stred med at dæmpe denne Kvalme, som udhuled mig påny, knytted Hænderne og gjorde mig hårdfør, stamped i Gaden og svælged rasende ned igen hvad der vilde op forgæves! Jeg sprang tilsidst ind i et Portrum, foroverbøjet, med Hovedet foran, blind af Vand, som sprængtes ud i mine Øjne, og tømte mig igen.

Vasily sprang op ad Trappen for at give Andrey Besked, men mødte ham allerede paa Halvvejen; han havde fra Vinduet set Vatajko og kom nu roligt, fuldstændig udrustet gaaende ned ad Trappen. Hesten stod fuldt opsadlet i Stalden, i et Sæt var Andrey i Sadlen og fulgte tæt efter Vasily, som allerede havde besteget sin Buk og sat sine Heste i Bevægelse.

Træt, utmattet og sulten naadde han stationen like før daggry; men da man straks gik igang med at ruste ut en ekspedition for at lete efter banden, sprang han atter i sadelen og fulgte med. Man naadde frem til hytten utover formiddagen; men fuglene var forlængst fløiet, og der Var intet spor, som kunde følges.