Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 1. oktober 2025
Flyvningen begyndt igjen over Stillehavet for at naa San Frananco paa Kaliforniakysten, hvor det sidste ord i „nøkkelen“ er at faa. Daggry 4de aug. Fremdeles over Stillehavet. Middag 4de aug. Naadd Merono paa Grandwich-øerne. Landet her for at fylde bensinbeholderne. Forsyningen bragt os ved ekstrabaat, bestilt pr. telegram fra Dale. Kl. 3 em. 4de aug. Flyvningen fortsætter. Ved nattetid 4de aug.
Fremdeles var der ikke en Lyd, som forstyrred mig; det milde Mørke havde skjult Alverden for mine Øjne og begravet mig der i idel Ro blot Stilhedens øde Lyddulm tier mig monotont i Ørene. Og de dunkle Uhyrer derude vilde suge mig til sig, når Natten kom, og de vilde bringe mig langt over Hav og gennem fremmede Land, hvor ikke Mennesker bo.
Men det vendte og bevæget sig uavladelig som en papirdrage i en snor, mens vinden strøk under vingerne paa det. „Alt i orden?“ skrek kapteinen. „Ja, all right!“ ropte Sir Ralph tilbake. Den lille mand begyndte fort at ta alle de omstaaende i haanden, og gik saa bort til stigen med cigaren fremdeles i mundviken.
Og hun ? Eline Gyldenløve skal frelse mig! Det er fremdeles nat. Jeg tror, jeg er det også. Den kløgtigste . Der er ingen, som véd, hvorfor jeg er den kløgtigste. I mere end tyve år har jeg stridt for mit barns frelse. Det er nøglen til gåden. Det gir vid i panden, det! Vid? Hvor er min kløgt bleven af inat? Hvor har jeg min omtanke henne? Det ringer og suser for mine øren.
Manden holdt fremdeles Øje med mig, jeg havde kanske vakt hans Mistanke på en eller anden Måde; hvor jeg stod og gik havde jeg dette mistænksomme Blik efter mig, og jeg syntes ikke om at blive forfulgt af dette Menneske. Jeg vender om og drager mig atter hen til ham, ser på ham og siger: »Nådler.« Bare dette Ord: Nådler. Ikke mer.
Sneen var borte; allevegne Liv og Lyst og glade Ansigter, Smil og Latter. Fra Fontænerne steg Vandstrålerne op i Buer, gyldne af Solen, blålige af den blålige Himmel . . . . Ved Middagstid gik jeg ud fra mit Logi i Tomtegaden, hvor jeg fremdeles boed og havde det godt, og begav mig ud i Byen.
Over havet. Daggry 5te aug. Fremdeles over havet. Den samme dag, mens gutterne og Dale, som nu var blit dygtige kokker, holdt paa at tilberede frokosten, hørtes pludselig en skarp klokkeringning fra forkahytten. Sir Ralph styrte, og Kerr, som altid opmerksom paa sine motorers søvndyssende lyd, passiarte litt med Longley, som stod ved siden av ham.
„Aa, en hel del, er jeg bange,“ svarte han alvorlig. „Men vi var jo nødt til at hjælpe de hvite, og vi kunde ikke tillate at de blev overvundet og pint av disse vilde menneskene.“ Gutterne var fremdeles stille.
Der stod »Jomfruen« og spurgte ligefrem, om jeg havde skrevet falsk. Han spurgte endog hurtigt og meget interesseret. Jeg så på ham, følte mig dybt krænket og svared ikke. »Ja, ja, Herregud, det kan hænde den bedste!« sagde han, forat trøste mig. Han troed fremdeles, at jeg havde skrevet falsk. »Hvad er det, som ja, ja Herregud kan hænde den bedste?« spurgte jeg. »At skrive falsk?
»Nej, Fan, var dét »Hertugen«! Ser han slig ud!« sagde han derpå tankefuldt. »Men når hun er sammen med den Mand, så vil jeg ikke svare for hende.« Jeg taug fremdeles. Ja, naturligvis vilde »Hertugen« trække af med hende! Godt og vel! Hvad kom det mig ved? Jeg gav hende en god Dag, med samt hendes Yndigheder, en god Dag gav jeg hende!
Dagens Ord
Andre Ser