Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 9. juli 2025
Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. FALK. Det er jo resten? OPPASSEREN. Ja, nu tror jeg neppe det fattes andet, end en liden skræppe og sommerfrakken. FALK. Godt; det tar jeg med på ryggen, når jeg går. Kom så afsted; se her er mappen. OPPASSEREN. Der er lås for, ser jeg. FALK. Ja, der er lås for, Sivert. OPPASSEREN. Godt.
Saa la han haanden paa Sir Ralphs arm og sa ærgerlig: „La os gaa. Jeg holder ikke ut at høre den grøtete stemmen hans længer.“ „Nei, ikke jeg heller,“ sa Sir Ralph og smilte. Men før de hadde faat vendt sig, hørte de tyskerens stemme igjen: „Saa bringe De altsaa ulykken over Dem selv.“ Dermed gik han et skridt tilbake og løftet den ene armen litt.
Jeg var ingen Helgen, ingen Dydsidiot, jeg havde min Forstand i Behold . . . . Og jeg tog Tæppet under Armen og gik ned i Stenersgaden Numer 5. Jeg banked på og trådte ind i den store fremmede Sal, for første Gang; Bjælden på Døren slog en hel Masse desperate Slag over mit Hoved. En Mand kommer ind fra et Sideværelse, tyggende, med Munden fuld af Mad, og stiller sig foran Disken.
SIGURD. Farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård. DAGNY. Farlig? Tænker du at Gunnar ? SIGURD. Gunnar er bold og brav; nej, nej, men bedre var det, ifald jeg havde faret herfra uden at gæste ham. DAGNY. Du gør mig ræd! Sigurd, hvad er det? SIGURD. Svar mig først på et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du den? Her om armen; du bød mig bære den.
Han vaklet for hvert skridt og det første han sagde var: «Du bliver nødt til at støtte mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte at komme mig op til Hahn. Jeg vidste det var galt; men jeg vidste ikke at det var saa galt, som doktor Sørensen har forklaret mig.
Hver maaned, hver dag saa tænker jeg, nu hadde han været saa og saa gammel undres, hvordan han hadde set ut. Alle kjærringerne, som gaar med en bambino paa armen alle ungerne, jeg ser paa gaten, saa tænker jeg, hvordan min hadde set ut, naar han var saa stor .» Hun tidde litt. Heggen sat stille, fremoverlutet.
Under den forreste del av gondolen var understellet med ski og hjul. Under den spidse agterende var smaa meier. „Udmerket! Udmerket!“ ropte Sir Ralph. Han fandt ikke ord til at uttrykke sin beundring, men den stod tydelig at læse i hans ansigt. „Kom nu først med og se flyvemaskinen forfra,“ sa Dale og tok ham under armen. De gik alle foran aeroplanet, saa de hadde baugen midt imot og over sig.
Da de stod oppe i gangen foran sine værelser om natten, tok han hendes hænder: «Jenny vilde du ikke hellere, jeg skulde sove hos dig inat end ligge alene? Vilde du ikke synes allikevel, det var godt at sovne ind i armen til en, som holdt av dig over alt i verden vaakne slik imorgen?» Hun saa op smilte besynderlig i det gule skjær av voksstabelen: «Kanske inat. Men jeg tror ikke imorgen.»
Selv butikkerne var ikke slike, som folk strømmet ind og ut av. Det var forretninger med tapetpapir og gipsrosetter til lofter og ovner og komfyrer og møbelforretninger med vinduerne fulde av tomme mahognisenger og ferniserte eketræsstoler, som saa ut, som aldrig nogen skulde komme til at sitte paa dem. Der stod et litet barn i et portrum, en liten blaafrossen gut, med en stor kurv paa armen.
»Nej, det er grejt, at det ikke er værd noget,« sagde jeg; »men jeg tænkte, at det kunde gå under ét med et andet gammelt Tæppe på Auktionen.« »Ja, nej, det nytter ikke.« »Fem og tyve Øre?« sagde jeg. »Nej, jeg vil slet ikke have det, Mand, jeg vil ikke have det i Huset.« Så tog jeg atter Tæppet under Armen og gik hjem.
Dagens Ord
Andre Ser