United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Nej, hvilken Bog?« siger hun i Angst. »Kan du forstå, hvad det er for en Bog, han taler om?« Og hun standser. Jeg gotter mig grusomt over hendes Forvirring, denne Rådvildhed i hendes Øjne henrykker mig.
Det uventede Besøg bragte dem straks paa den Idé, at der maatte være hændet et eller andet uforudset, og da den unge Kone nu løste Tørklædet, og de saa hendes blege, ophidsede Ansigt, udbrød Andrey angst: „Nu er der vel atter hændet en Ulykke?“ „Nej, men læs dette!“ svarede Zina og rakte ham et Telegram fra St. Petersborg.
«Jeg tænker mig,» sa han litt efter rolig, «saa længe et forhold er nyt og man ikke har levet sig sammen der kan være saa meget, som er vanskelig. Jeg vilde ønske, dere ikke kom til at bo her i byen. Dere skulde være alene langt fra familie og slikt den første tiden.» «Helge søker jo den stillingen i Bergen vet du,» sa Jenny. Og igjen kom den taakede fortvilelse og angst, naar hun tænkte paa ham.
Andrey fandt, at det var en daarlig Spøg, men vovede ikke at sige noget; han følte Angst for dem alle. „Hvor skal vi egentlig hen?“ sagde han til Boris. „Til Landet med Floder af Mælk og Honning!
De vilde suge mig til sig og holde mig fast og sejle med mig over Land og Hav, gennem mørke Riger, som ingen Mennesker har set. Jeg føler mig ombord, trukket tilvands, svævende i Skyerne, dalende, dalende . . . . Jeg giver et hæst Skrig af Angst og hugger mig fast i Sengen; jeg havde gjort sådan farlig Rejse, suset ned gennem Luften som en Byldt.
Jeg stak Hånden med Pengene i Lommen, tog i Låsen og gik; jeg hørte, at jeg sagde Godnat, og at Betjenten svared. Jeg var kommet et Par Skridt bort fra Trappen, da Butiksdøren blev revet op og Betjenten råbte efter mig. Jeg vendte mig om, uden Forundring, uden Spor af Angst; jeg samled blot Pengene sammen i Hånden og beredte mig på at give dem tilbage.
Jeg var i den gladeste Stemning og drev om den ganske Eftermiddag i de mest befærdede Gader og så på Mennesker. Endnu før Klokken blev syv om Aftenen, gjorde jeg mig en Tur op til St. Olafs Plads og kiged i Smug op til Vinduerne i Numer 2. Om en Time skulde jeg se hende! Jeg gik i en let, dejlig Angst hele Tiden. Hvad vilde der ske? Hvad skulde jeg finde på at sige, når hun kom nedad Trappen?
Der faldt mig også ind en såre heldig Idé med en Kirkeklokke, som skulde smælde i at ringe på et vist Punkt i mit Drama. Alt gik overvældende. Så hører jeg Skridt i Trappen. Jeg skælver og er næsten fra mig selv, sidder sågodtsom på Sprang, sky, vag, fuld af Angst for alle Ting og ophidset af Sult; jeg lytter nervøst, holder Blyanten stille i Hånden og lytter, jeg kan ikke skrive et Ord mer.
Først Berners angst for sin hustru, da fødselen nærmet sig, forandret hendes følelser. Han snakket med Jenny om det: «Jeg er saa ræd, Jenny. Jeg er saa forfærdelig glad i din mor, skjønner du.» Og han snakket om, hvor syk Ingeborg hadde været, da Jenny blev født. Følelsen av det unaturlige og urene ved morens tilstand gled bort for hende, mens han talte.
Dagens Ord
Andre Ser