United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Grevinden ventede et Øjeblik: "Og jeg venter Dem, naar De trænger til en Ven." sagde hun og saá paa ham, inden hun vendte sig og med Tjeneren gik ned ad Trappen. Da William lidt efter kom ned i Porten, stod Hoff der og rullede en Cigaret.
-Det er Sæsonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lød en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Døren og tilføjede, før han gled ud: -Saa venter vi en lille Stund. Ida blev siddende.
Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os. Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.
Ja, min Ven, du ved det ikke saadan en lille Existens, hvordan den binder med sine smaa Glæder og sine smaa Sorger og sin Stilhed og de samme Begivenheder, som altid og regelmæssigt vende tilbage.... Og saa Postdagen, naar vi venter paa Baaden, og den endelig kommer, og vi skynder os hjem med Brevene og Aviserne.
-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa saá de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupé. De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier vidste ikke, at to store Taarer løb hende ned ad Kinderne. -Saa, hviskede Kate til Karl. -I venter da ikke Aline? lød det saa højt fra Fru von Eichbaum i Kupéen.
Jeg vilde tage Kristians Haand ... men gjorde det ikke, blev siddende stille, til han talte igjen. -Ja ja det var en forfærdelig Dag ... Og saa om Aftenen Mo'er og Elisabeth Da jeg kom ud om Aftenen, mødte jeg Lægen i Vestibulen. -Gaa ind til Deres Mo'er, sagde han. Hun venter.
Det var den længste Tale, den arme Helmuth havde holdt i sit Liv. Taarerne løb ham ned over Kinderne, hans Læber skælvede, hele hans tunge Legeme rystede som i Feber, og han knugede Damens Hænder i sine og saa paa hende med møre, anraabende Øjne som en Hund, der venter Prygl. Fru Raskowitz havde bøjet Hovedet og vendt Ansigtet bort.
Berg aabnede Doren til Dagligstuen, og i Kammeret horte Tine hans Skridt, der dode bort. Hun bevaegede sig ikke, stille sad hun og skaelvede kun som af Kulde: -De var endnu ikke til Ro Huset var endnu ikke stille han venter, til det bliver stille. Man horte Kanonernes stigende Dron og en enkelt Sovnlos' Fodtrin frem og tilbage over Loftet. Ellers var Huset tyst.
Men Ida blot stønnede. -Og saá telegraferede vi, hviskede Sofie igen. -Ida saá som et Par Skygger Frøken Sørensen, der kom med to Sølvstager, og Jomfru Thøgersen, der bragte en Dug. -Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. Og hun satte sig paa en Stol. -Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen, og de to blev ved at liste omkring med saa mange Ting.
"Men hvad forlanger Deres Excellence af mig?" spurgte Laoyeh, som endnu var lidt bedøvet, skønt han heldigvis ikke var saa meget fra sine Sanser, at han ikke genkendte mig. "Du skal komme med mig," svarede jeg, idet jeg, før jeg talte, passede paa, at den anden Mand var et godt Stykke udenfor Hørevidde. "Nikola er i Lamatemplet og venter dig.
Dagens Ord