Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Manden svarede ikke, men lukkede igen Øjnene et Øjeblik. Idet han saa stadig vedblev at holde paa Haandtagene, men pegede med dem hen imod den døde Mand, raabte han højt: "I, som er døde, staa op!" Og saa men jeg venter ikke, at man skal tro mig, naar jeg siger det saa rejste den Mand, der havde været død i ti Timer, sig lidt efter lidt fra Baaren, og tilsidst stod han for os.
Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver, og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne, da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Montgomerie kan aabne, og han venter, til alle sidder ved Morgenteen, med at tage Nøglen frem og dele dem ud.
-Ja, En sidder og venter, sagde Elsebeth. -Først lever En og saa tænker En tilbage og saa tilsidst sidder En bare og venter. -Gamle Folk bliver kloge, sagde Moderen. -Ja. -Men det nytter dem ikke, Madam, og heller ikke de andre. For Blodet er Blodet, og det vil syde, til det bliver mat eller koldt.
-Altid lige statelig, sagde han og saa frem paa Husdamen, Frøken Erichsen, der i tyve Aar havde styret Konferensraadens Hus og var forblevet højbarmet og midjesmækker som den, der ikke overgiver sig men bevarer sig og plejer sig og venter: -Hvordan staar det? -Hofjægermesterinden er i Byen, sagde Frøken Erichsen.
Forsaavidt de gamle Adelsslægter virkelig existerer længer man hører saa lidt til dem, at man har Grund til at tvivle derom er det i hvert Fald saa godt, som om de ikke existerede. De venter paa deres hvide Faneridder i Tornerosepalaier, hvor de hviler saa blødt i Spindelvæv og sover en saa sød Søvn, at det vilde være Synd, om Vorherre ikke blidt lod den glide over til at blive evig.
Og siden jeg har seet, at Gamle og Corpus Juris, om hvem jeg reent havde opgivet Haabet, at de nogensinde skulde blive forlovede, i al Fald ikke i denne Verden, virkelig omsider ere blevne forlovede og det med saadanne Piger som Emmy og Andrea Margrethe, ja saa skulde jeg næsten troe, at man gjør bedst i at vente, thi jo længere man venter, des bedre bliver det. Men den Lysblaaøiede da?
"Min kære unge Dame," sagde han hurtigt, "jeg har truffet Anstalter til, at De kan blive bragt hen til en god Ven af mig, som vil gøre alt, hvad han kan, for Dem, medens De er i Tientsin. Saa snart De kan rejse herfra, vil han sørge for, at De kommer til Deres Søster i Peking. Men nu er det bedst, at De gaar; der holder en Bærestol ved Døren, og min Ven venter Dem, Hr.
Dagens Ord
Andre Ser