Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Baron Preben, der stod midt i Stuen, ret op og ned man havde det Indtryk, at stødte man til ham med en Albu, vilde han falde sagde: -Hvem? og saá paa Excellencen med Øjne, der intet saá. -I, sagde Hans Excellence, der bestandig stod støttet til Stolen. -I har jo redet. -Ja, svarede Preben, der ikke vidste hvad han selv sagde.
Aldrig mer. Han skulde ikke mer løfte et Blik mod hendes Ansigt, og aldrig skulde hendes Kinder fornemme hans Aandepusts Varme. Hun kastede sig ned over Stolen og hun græd, og hun tænkte paa Vilsac, der var død, fordi han elskede hende, og pludselig lo hun. Saa latterligt var dog alting! For latterligt. Hun lod Kammerpigen komme og bad hende løse hendes Haar.
Det bankede oppe i Loftet, det var Konferensraaden, der kaldte oppe fra "Etatsraadindens Stue"; han kom ikke op af Stolen mer og kaldte saa ved at banke med sin Stok: -Naa, er det Dig, lille Ida, sagde han. Er de nu alle ude? -Ja, Hr. Konferensraad. Alle Gæster paa Ludvigsbakke maatte ud i Luften.
Fru Brandt vaskede selv Porcelænet af og samlede Stykke for Stykke i brede Stabler. Men saa paa én Gang satte hun sig ned paa Stolen ved Buffet'en. Fru Brandt græd. Ida blev staaende Foran hende: hun havde aldrig set sin Moder saadan rigtig græde. Saa rørte hun sagte ved hendes Knæ. Og Fru Brandt tog Barnet op til sig, mens hun blev ved at græde.
Bolling kunde endnu ikke tale og ikke staa op, men pegede kun paa Doren Dagligstuedoren. Tine gik ned og fik Doren aabnet, lod den staa og faldt om paa Stolen ved Bogskabet. Benene bar hende ikke mer. Provsten og Klint stod midt i hele Kredsen. -Er det Vognene, spurgte Provsten hen imod hende.
Og Fa'ren sad og strøg ham med rystende Haand gennem Haaret. Saa rettede han sig i Stolen og talte igen; og nu var hans Stemme rolig. "Stakkels, stakkels Niels. At det skulde gaa dig saadan. Hører du, Niels. Hører du. Jeg har ogsaa stjaalet." "Har du, Fa'r?" Niels saa forbavset op. Men Fa'ren saa ham fast i Øjnene og nikkede. "Ja, jeg har. Da jeg var ung som du. Men jeg slap godt fra det.
Han slog med Stokken: -Naar de først har faaet mig paa Kirkegaarden, kan de gøre, hvad de vil. Det er det Hele. Inde i Sovekamret blev der bomstille. -Der ser De, hvordan Fa'r er, hviskede Frøkenen. Hun sad lidt med Hænderne i sit renlige sorte Skød og sagde saa: -Men vi Mennesker, Fru Lund, tænker jo dog ogsaa paa Fremtiden.... Kæmneren kom op af Stolen; han vilde gaa.
-Tak min Go'e, sagde Bedstefaderen, stadig stiv, hvis du vil.... Marie læste et Par Sider, mens den Gamle stadig rømmede sig og flyttede sig i Stolen: Tak, sagde han saa, men du er vist træt nu ... Hvor er Minna? sagde han. -Hun kommer vist strax, sagde Marie og lagde Mærket i Bogen. Hun sukkede.
Aa, jeg har den bedste Grund til at tro, at der oppe i "Kvindelig Læseforening" findes et Dusin ældre Damer, som læser mig med Fornøjelse, og de Damer har sandelig altfor god en Smag til, at jeg ikke skulde vise mig dem taknemmelig ..." "Ja, men " det lød utaalmodigt og William rejste sig fra Stolen for at gaa henad Gulvet "De siger ikke, hvad De egentlig mener." "For det meste."
Fru Line satte sig stille paa Stolen foran hans Seng og tog hans Haand; men slap den igen, da den var kold og vaad ... og tog den igen, da hun syntes, det var Synd, om han mærkede noget: Og hvad er det saa, der trykker, Jens Rasmussen? spurgte hun og bøjede sig frem imod ham.
Dagens Ord
Andre Ser