Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Huus læser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over. -Huus dog, hvad stod der? -Alle Konditorsvende skriver om Kærlighed, siger Ida-Yngst over Bordet. -Frøken Ida det er Løjtnanten ska' vi to? Ida-Yngst vender sig igen og futter med Løjtnanten: Gud, hvor er 'et upassende, raaber hun.
Sofie saá ud for sig med sine forgrædte Øjne; hendes Stemme lød helt anderledes: -En faar jo osse Hus og Seng, sagde hun. Og En ska' jo lev'. Graaden tog hende igen, og fortvivlet slog Ida sine Arme op om den gamle Pige og græd, hun ogsaa hun vidste knap selv, hvorfor. Saa lukkede Sofie langsomt alle Døre, én efter én, og gik.... Hun laa hos Jomfru Thøgersen om Natten.
Det var saadan et Dusin Lieutenantsojne, der ligesom altid hang ved dem: Hvorfor ska' man ikke la' dem? sagde Tinka og skuttede sig. Hun lod dem ganske gavmildt kysse sig vaek bag Dorene. -Ja, idag skal det vaere , Jomfru Bolling, sagde den ene Kaptejn og fik rejst sig af Sengen. -Ja Klokken seks vel? sagde Tine og smilte med et, som hun stod.
De sad og snakkede, og gamle Pastor fik sig en Solbærrom før han gik hjem. -Den gør godt, sagde han, og den gaar ikke til Hovedet. De to gamle tridsede hjem ad den efteraarsmørke Vej. Bai var saa jævnt ude. -En lille L'hombre til at muntre op, sagde Kiær. Trænger s'gu til 'et, gamle Ven. -Ja, gamle Kiær, Bai tog med Hænderne over Øjnene: -En Gang hen i Ugen, sagde han. Tak ska' du ha'e.
Helmuth ... Ja, ja! ... Kunde vi maaske ...? Ja, nu ska' jeg ringe paa Tjeneren! ... Skal Brandforhøret afholdes her paa Stedet? Saa slipper vi jo nemmest over det, ja. Helmuth ... Det er jo altsaa ikke nødvendigt, at min Søn .... Ved Deres Naade noget om, hvorledes Branden blev opdaget? Det var nede fra Dansesalen. Opholdt Deres Naade sig dernede dengang?
Og naar et Mandfolk slap sin Dame, sank hun som tilintetgjort ned paa en af Træbænkene langs Væggene, lukkede Øjnene og stønnede og pustede, som om hendes sidste Time var kommen: Men dette forhindrede hende dog ingenlunde i at overgive sig paa Naade og Unaade til den første den bedste Danser, der strakte sin røde, svedige venstre ud mod hende. Ska' det være vos to, Marie?
Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.
Han saá jo Nat og Dag det lange Lagen over Liget paa Sengen og Mændene, som var kommet ind og havde slæbt Moderen ned ad Trappen, pakket i et Lagen; en tog ved Hovedet og en ved Benene, for at faa hende i Kisten nede i Gadedøren. Men det var kun Faderen, som gav ham et Rap til: -Du ska' op, sagde han. Ta' Klæ'erne paa Dig. Vi ska' ud.
Ja, han er jo lidt haard, skrev Stasia men det er jo ikke hans Skyld. Næi, jeg ved sgu godt nok, a' det er hinne, Mæren derovre i Jerslev. Stasia nikkede. Moder skulde engang gaa over og læse Evangeliet for hende! Hæ, hæ, snærrede Maren ja, jeg ska' rive Øjnene ud a' Hovedet paa hinne, ska' jeg! Stasia smilede skadefro.
-Skal vi ikke lege, sagde Maria Carolina igen, men sagtere. Der kom ingen Svar, bare nogen Smaagrynt. -Vi ska' lege "Munken", sagde Maria Carolina og gik lidt frem igen. -Kom. Hun tog en lille Pige i Haanden: Du skal holde mig, sagde hun. Den lille strittede imod og begyndte at græde. Hun borede sig ind i Klumpen af de andre, som stod og skulede og snøftede det trak op til en Stor-Skylle.
Dagens Ord
Andre Ser