Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
"Aa, det blev for sent, Madam Lund, og saa har jeg saa gyselig travlt." Professoren saá op og ned ad ham og drejede ham rundt et Par Gange. "De er ikke blevet meget større," sagde han saa og skød Brillerne op i Panden. "Men sandt at sige, der er dem, som er mindre." "Jeg er omtrent saa høj som Professoren," sagde William og skævede til Pillespejlet.
Vore Kinder brændte, vore Øjne saa ikke, og vi stønnede Ordene frem under Vægten af vor Lykke. Og du skreg imod mig, alle dine Sanser var aabne: Elsker du mig? Jeg slugte dit Skrig med min Mund ... Dybt i dit Skød flød Livet. Og Natten var stille om os, og du var faldet i Søvn, sov med dit Hoved mod mit Bryst, og jeg laa længe og lyttede efter dit Aandedrag. Det var rent som Sneluften.
Jeg vil ikke mere have noget med dig at gøre!“ Og saa gav hun sig til at løbe, alt hvad hun kunde. Han satte efter hende, skød en Genvej, naaede hende og var ved at gribe hende i den ene Skulder; men hun sprang til Side, snoede sig fra ham og løb videre. „Vent, vent dog; jeg har noget at sige dig!“ raabte Emanuel.
Et bredt Nordlysbælte skød frem over Baggrundsfjældene og kastede et flakkende Skær ud over det dønende Hav. „Det er de døde, der spiller Bold“, sagde Henrik om Nordlysene. „Man siger, at de løber omkring deroppe uden Bukser paa ..... Se, hvor de farer af Sted!“
Men der var andre Mørkningstimer, hvor hun blev siddende paa Forhøjningen, i den høje Rørstol, med Hænderne i sit Skød. Da talte hun stille ud i den stille Stue. Hun elskede mest at tale om, naar hun blev gammel og naar hun fik graa Haar, helt graa Haar. Og hun var Enke og alle hendes Børn var voksne, og hun var fattig. -Forfærdelig fattig, sagde hun.
Inde i Kabinettet havde Fru Feddersen sat sig et Øjeblik til Ro. Maaske var hun noget træt, for hun havde lukket Øjnene og støttet Hovedet mod Væggen. Hun sad lige i Lyset, og de røde Perleslanger, der faldt ned over hendes Buste, saá nærmest ud som Blod der randt ned i hendes Skød. Hun havde ikke mærket Fru Mourier, der var kommen ind og satte sig ved Siden af hende.
Baronen skød hendes Haand til Side og rejste sig. Jeg skyder Jer begge to, hvis jeg opdager, at du lyver! Men, kære ... Begge to! Jeg vil ikke ha' det Maskepi! Jamen, jeg har jo forklaret dig ... Hum! Mo'er siger, at du ikke er til at stole paa over en Dørtærskel! Og du tror din Moder bedre, end du tror mig ... Helmuth greb hende i Armen: Du skriver jo til ham! Du træffer jo sammen med ham.
De to Mænd var lille David og Ananias. Begge gav sig til at bekende tidligere Frafald og skrifte, at de havde givet sig af med Trolddom. De var egentlig ikke helt fra Forstanden; men deres Fornuft var ligesom lammet, og Ordene boblede ud af Munden paa dem, nej, de skød op af Hjernen paa dem, uden Sammenhæng, ustandseligt, som Isstumper skyder op af Havet, naar et Isfjæld kalver.
-Naa, Mo'r naa, Mo'r, hørte man gamle Adolf igen. Pludselig kastede Frøken Hansen sig ned paa Gulvet og hulkede højt med Ansigtet ned i den gamle Frues Skød. Berg kunde ikke holde det ud derinde, og han gik ind i den anden Stue. Gamle Adolf fulgte efter ham og lukkede sagte Døren.
Hun sad ørkesløst med Hænderne i Skødet og havde svaret mest kun med Ja og Nei. Saa lagde Greven Avisen bort, og da de havde siddet noget tause, uden at Ellen sagde noget eller rørte sig, reiste Greven sig for at gaa. -God Nat, sagde han og kom hen til hendes Stol. Hun løftede Haanden lidt mat fra sit Skød: God Nat, sagde hun, jeg er saa træt. Saa gaar du vel til Ro, min Ven.
Dagens Ord
Andre Ser