United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vi maa og skal tale med ham, Tante; det er aldeles nødvendigt! Ja ja ... sagde Fru Line forvirret nu skal jeg forsøge ... Men førend hun endnu var naaet hen til Taarndøren, skød Frøken Sofie Søstrene til Side og kom frem fra Dagligstuen: Nej, lad mig ! sagde hun ophidset Gaa Mor hellere ind i Stuen til de andre.

Lyset blev slukket over Hendes Naade, der blev ene. Døren blev sagte lukket op og lukket i, og der listede nogen hen over Gulvet: -Hvem er det? sagde Hendes Naade og fo'r sammen. -Det er mig, hviskede Sofie. -Véd Fruen det? -Hvad? sagde Hendes Naade, som førte Hænderne op og ned i sit Skød. -Jægermesteren er i Byen, sagde Sofie. De to hvide Ansigter stirrede et Øjeblik paa hinanden gennem Mørket.

Paa Pladsen mellem Huset og Stranden tumlede sig Dagen igennem Børnene fra Fiskerlejet, Landliggernes saavelsom Fiskernes. Af det vaade Sand i Strandkanten byggede de stolte Fæstninger, eller de trak Strømper og Sko af, kiltrede op og soppede ud i det lave Vand. Men paa varme Dage forslog det ikke. Saa gik Drengene ud paa Molen, der skød sin graa Stenryg langt ud i Vandet.

Hvad havde han tænkt paa den Gang? Han huskede det ikke. Men hun saá paa ham og sagde: "Man glemmer aldrig saadan noget sig mig det." Han gav sig til at le, og Latteren smittede. De lo begge en Stund, indtil Latteren blev til stumme Smil, og han bøjede sig over imod hende. Og hun rødmede og holdt ham for Munden, mens han hviskede til hende, halvt liggende i hendes Skød.

De talte ganske ens med samme Stemmer, Generalinden lidt hurtigere, begge med meget aabne og soignerede "A'er", der ligesom bredgjorde alle Sætninger i deres Mund: -Men, Emilie der kom en højere Tone paa Emilie, og Generalinden lod Hænderne falde ned i sit Skød-: hvad mener Du om Aline?

, , han skulde lære hende at krybe for ham og slikke hans Haand som en Hund, der rystede for Pisken! Hun sad med Hovedet bøjet ned mod Brystet, og de hvide, smalle Hænder foldede i sit Skød. Mellem Kjolelinningen og Haaret lyste Halsen frem slank og rund og med en svag, rosenrød Tone i Skæret fra Lampen. Denne Strimmel Kød gjorde ham blød om Hjertet. Han standsede. Vilde .... Intet Svar.

Nikola støttede sig til sin Albue og skød den lige saa koldblodigt, som han vilde have skudt en Due. Den anden faldt i min Lod; men den tredie viste sig at være mere besværlig. Da den saá sine Kammeraters Skæbne, standsede den pludselig og krøb sammen mellem Buskene, idet den knurrede vildt. "Dræb den," raabte Nikola med en Ophidselse, som jeg aldrig havde set hos ham før.

-Og som man saa vil længes, sagde hun. Hun græd længe med Ansigtet i Hænderne. Saa lod hun Armene falde ned paa Bordet. Hun saa' paa Katinka; den dejlige Kone sad bøjet frem med Hænderne i sit Skød; langsomt løb Taarerne ned ad hendes Kinder. -Hvor De er god, sagde Agnes og rakte sig over mod hende ... Dejlige Kone.... I den Uge, som kom, rejste Agnes Linde. Familjen Abel var et rent Dueslag.

Og naar de sad efter Middag, og hun følte hans Hoved mod sit Skød det søgte jo altid om Støtte og han sad taus og helt stille ... og uden at hun vidste det, klappede hendes Hænder hans Haar hvor var det ikke blødt. Da, en Aften, var han falden i Søvn. Hans Hoved laa op mod hendes Knæ ... Saa sank det ned; og hun løftede det op, saa varsomt og lagde det helt i sit Skød.

Der gik lidt , og Konebaaden vred sig; men vi skød dog alligevel en god Fart, da Hjemlængselen havde øget vore Roerskers Kræfter. Vi talte netop om et lille Ankomstgilde, Udliggeren havde lovet os, da den forreste af Roerskerne, Abrahams Kone Elina, springer op i Baaden og peger fremefter. „En Blære!“ raaber hun. Og langt ude ser vi noget komme og svinde i Bølgerne.