Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Hans Højvelbaarenhed har sagt .... Jeg vil snakke med Husbond! lød Stemmen paastaaelig. Baronen skød heftig Stolen tilbage. Madro vil jeg ha'! sagde han og gik hurtig ud i Galleriet Hva' Fanden er det for et Spektakel! tordnede han løs. Tæt uden for Døren stod Niels Tjener og holdt fast i Armen paa en stor, sortskægget Mand. Slip mig, Niels, eller jeg kvaser dig! truede han.
Et eneste Sted troede jeg, at Lykken havde rakt mig Haanden. Jeg listede uden om et Hjørne af Smaagraner. Foran mig laa en lille, sid Eng, hvor Græsset groede tæt. Over Blomsterne flimrede Guldsmedene, og Fluesnappere slog hvert Øjeblik ned fra Grenene og hang stille i Luften paa flattrende Vinger for at kaste sig over de lysende Fluer, som ustandseligt skød ud og ind imellem hinanden.
Hr. von Pöllnitz skød Skuldrene op: Deres Højhed han #kaldes# en Storhed i Berlin. Hr. von Pöllnitz bukkede lidt paa skævt. Man kunde tro, der kom lidt rødt paa Hendes Højheds Kinder. Men maaske var det kun Skæret fra den burgunderrøde Robe, da hun bøjede Hovedet. -Ja saa-—saa han har gjort Karriere, sagde Hendes Højhed. Hun gav Hr. von Pöllnitz Armen til Vals. Saa var det, det skete.
Igennem Ruderne saa man de fulde Boder, og Fortovsstrømmen løb bus paa Tjenestepiger, der debatterede i Nærheden af Kælderhalsene. Unge Piger fra Kursus fløj forbi hinanden med Haandslag, og »Herrer fra Forretningen« skød ud og ind i Vrimlen for at bringe Breve til den sidste Post.
Karl og han gik ved Siden, af hinanden hen ad Fortovet. Karl røg og Knuth gik og tyggede paa sin Stok. -De er en lykkelig Mand, Eichbaum, sagde Løjtnanten saa. Karl skød Cigaretrøgen fra sig, men Knuth sagde i samme drømmende Tone: -Ser De, det er de ømme Piger, man ska' ha'e. Karl gik lidt, før han sagde: -Ja, det er nok de bedste at ha'e.
Saa var Margrete kommet som et lyst Billede i hans Liv ... Naar han nu tænkte paa hende, skød han Billedet bort, ligesom holdt sig for Øjnene for ikke at se.
Da var det, at han modtog Indbydelse fra sin Kusine Alvilda om at tilbringe nogle Uger paa Næsset. Og efter nogen Vaklen modtog han den. Først havde han tænkt paa at sende et beklagende Afslag: Han egnede sig ikke til et leve i en Families Skød. Hans Tungsind og Mismod vilde kaste dunkle Skygger over de Stuer, i hvilke han færdedes.
-Sikken et Dukkehjem, De faar, sagde Kjær ude i Køkkenet: Gud, Gud, hvor jeg glæder mig. Og pludselig spurgte hun med et Kast med Hovedet og i en anden Tone: -Er hun her for at sige Farvel? -Ja, den Stakkel. Bertelsen skød Stolen bort og stod op; gennem Døren saá de Moderen gribe om hans Arm, men han sled sig løs. -Forbandede Mær, som Du er, skreg han.
Og det var, som skød hun noget fra sig med sine dejlige Hænder. -At De gider høre paa alt det, sagde Tine. -Jo, for de ser saa morsomme ud, sagde Moderen, og hun gjorde Pigerne efter. Hun kunde gøre hvert eneste Menneske efter, der kom i Huset. Men de fleste Dage blev hun under Mørkningen i Dagligstuen. Der sang hun.
Vi faar hjem nu, sagde Ane Mette, hun sukkede sine Tanker bort fra sig. Mikkel svarede ikke. Hun saa op paa ham og mødte hans hvasse Blik, just som han med begge Hænder skød Aarerne langt bort fra Baaden.
Dagens Ord
Andre Ser