Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
"Men saa le dog, dit lille Dyr," hviskede Augustine Brohan ganske sagte til ham; "le dog, Du er jo Figaro." Coquelin gjorde imidlertid kun en fortvivlet Gestus, der betød, at han ikke kunde le. Heldigvis er det parisiske Publikum yderst overbærende mod Debutanter. Man ventede stadig. Femte Akt kom; det er den Akt med den berømte Monolog.
Hun har Takt! "Er min Evangeline ikke yndig, Tante Sophia?" sagde han. "Og elsker du ikke hendes røde Haar?" "Det er meget smukt," sagde Lady Merrenden. "Naar du gaar fra os, vil jeg tage det hele ned," og han hviskede: "Min egen Skat, jeg elsker dig," saa tæt, at hans Læber rørte ved mit Øre, medens han lod, som om han ingenting gjorde!
Alt Blodet var veget fra det Ansigt. Børnene veg uvilkaarlig et Skridt tilbage, strakte Hænderne frem. "Mo'r," raabte de. Nej, nej, hun havde Ret de havde nær ikke kendt hende. "Er I bange for mig?" sagde hun; og selv hendes Stemme var forandret, den var blevet spædere, aandeagtig. Det var, som de hviskede Toner døde paa hendes Læber.
Inde hos sig selv laasede han alle Døre, mens han løste alle Pakkerne én for én og viklede dem ud af Lagenerne; hver enkelt efterlignede han nøje i Façon, stoppende de hvide Stykker ud med Papir og bindende dem sammen igen.... Han hviskede stadig med sig selv, mens han listede frem og tilbage i de to halvmørke Stuer og lagde de nye Pakker ind, vogtende over, at de laa just som før....
Paa Pladsen var der lyst med Sne over Muren og paa alle Kirkens Takker. I Skole og i Kro var der stille, lukket og slukket. -Ja, sagde Berg, saa er den Jul da ude. De var stansede alle tre og stod nu tause taet ved det islagte Kaer. -Ja, sagde Fru Berg og hendes Stemme slog lidt over. -Men her, Henrik, er der dog altid som en Smule Jul. Tine nikkede: Ja, hviskede hun, her er dejligt.
William aandede dybt; han aabnede Og lukkede Hænderne nogle Gange, som for ved en mekanisk Bevægelse at betvinge sit Sinds Oprørthed, og lidt hæst sagde han saa: "Jeg skal gerne rejse." Lægen saá et Øjeblik paa ham, som han stod dér med store Sveddraaber paa Panden og Munden smertelig sammentrukken under de hviskede Ord, og i et pludseligt Udbrud af Medlidenhed slog han ham paa Skulderen.
Er Du død eller levende?« hviskede hun. Den var lukket med en almindelig Laas, men vi havde jo ingen Nøgle. »Hvor tung mon den er?« Før jeg kunde forhindre det, havde hun løftet i den ene Ende. Lyset paa Laaget begyndte at glide. Jeg vilde gribe det. Det lykkedes ikke. I et Nu faldt det paa Gulvet og sluktes. Clara blev saa angst, at hun slap sit Tag i Kassen.
Det var ganske mørkt mellem Træerne; det var, som det var blevet hedere igen efter Regnen, og de blomstrende Tjørne sendte en gennemtrængende Duft imod dem. Rundt mellem Træer og Underskov hviskede og rørte det sig, og omslyngede Par gemte sig paa Bænkene i Mørket. -Huus, Bai venter os vist, sagde Katinka kom. De vendte om. -Ja, sagde Bai, saa gaar vi hen til Skrigepotterne.
"Kæreste lille Barn, hvad er der? Tog jeg haardt paa din kære, lille Haand?" udbrød Lord Robert ømt. "Nej," hviskede jeg, "men jeg kan ikke høre paa Dem. Jeg skal tilbage til Claridges nu, og jeg skal giftes med Hr. Carruthers." Han slap min Haand, som om den havde stukket ham. "Du gode Gud! Saa er det sandt," var alt, hvad han sagde.
Og det var naturligvis aldrig rart at møde ham! Efterhaanden som de to unge Piger nærmede sig Runddelen, sagtnede de deres Skridt mere og mere. Og da de var kommen den nær paa en halv Snes Alen, standsede de og strakte Hals. Der er nogen! sagde Karen. Tror du? hviskede Frøkenen og skjalv i Knæene. Ja-a ... Se!
Dagens Ord
Andre Ser