Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
"Mod, min Ven!" hviskede jeg og bankede ham paa Skulderen, "De vil snart faa Deres Kammerater at se!" "Det kan være meget godt," svarede han; "men hvorhen vil De flygte, naar De er sluppen ud?" "Til Kysten!" svarede jeg. "Alt vil nok føje sig for en tapper Mand, og jeg skal hurtigt naa tilbage til mit Regiment."
De tav igen, og Herluf rejste sig: Du maa ikke tale mér nu, sagde han; Erhard holdt ham ikke tilbage. -Saa sér jeg dig maaske ikke mer, sagde han og saa ham ind i hans Ansigt før jeg rejser. -Farvel du, hviskede Herluf. -Farvel og hils de andre, sagde Erhard ganske sagte. -Ja naturligvis jeg skriver, sagde Herluf. -Ja Tak. De saa ikke mer paa hinanden, og Herluf gik.
Alt, hvad Moderen læste, blev siddende i hans Øre. Han slog ud, og han sprang om. -Se Drengen, raabte Tine, se Drengen. Drengen var Hakon og Drengen var Chevalieren i "Ninon". Han blandede Versene, han skreg og han hviskede. Kakkelovnen var den Medspillende. Degnens ældgamle Ovn stod bredmavet og alvorlig. Drengen fløj omkring den, besvor den og tiltordnede den sine Vers.
Men da det omsider gik op for ham, at hun havde indvilliget i at vorde hans, lagde der sig et saa lyksaligt Udtryk over hans runde Ansigt, og skinnede der en saadan Glæde frem i hans smaa, brune Øjne, at den i dette Forhold ellers temmelig koldsindige Dame uvilkaarlig lod sin Haand glide blødt ned over hans Haar: De er saa god! hviskede hun.
Og Allesammen sagde de til mig: »det er mig, Nicolai!« men vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre bagved mig, der hviskede til mig: »Du ta'er Feil, Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!« o det var til at fortvivle over.
Lyset blev slukket over Hendes Naade, der blev ene. Døren blev sagte lukket op og lukket i, og der listede nogen hen over Gulvet: -Hvem er det? sagde Hendes Naade og fo'r sammen. -Det er mig, hviskede Sofie. -Véd Fruen det? -Hvad? sagde Hendes Naade, som førte Hænderne op og ned i sit Skød. -Jægermesteren er i Byen, sagde Sofie. De to hvide Ansigter stirrede et Øjeblik paa hinanden gennem Mørket.
Under alt dette, havde der hele Tiden fra den nærmeste Seng tilhøjre lydt en spæd, halvkvalt Klynken. Nils Uldahl bøjede sig ned over Sengen: Rikke ... hviskede han og søgte rundt imellem Dynerne skynd Dig lidt at komme i Klæderne, Rikke ... saa gaar vi op til mig ! Paa én Gang fik han fat i en lille, skælvende Haand, der søgte at rive sig løs igen. Hvem er det ? spurgte Nils.
Hun tænkte kun: -Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: -Profossen er her, hviskede hun. Det gav et forskrækket Ryk i Ida. -Hvor? hviskede hun. -Paa "A". Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne.
Der var ikke Tegn til Bohave af nogen Slags, hverken Bænke, Alter eller lignende, og, saa vidt vi kunde se, var der ikke en levende Sjæl i Nærheden. Den eneste Lyd, man hørte, var en svag Dryppen af Vand, der syntes at komme fra alle Sider i Hulen. "Naa, det er jo meget hyggeligt," hviskede jeg til Nikola. "Jeg haaber, at Forestillingen snart begynder."
»Saa det er i Grunden vanskeligt at sige, hvad der er det Bedste.« »Ja.« Jeg begyndte at længes tilbage efter Hr. Hans' Conversation, der havde i det Mindste den Fordeel, at man kunde forholde sig passiv. Jeg rømmede mig, taug et Par Øjeblikke stille og rejste mig derpaa fra min Stol. »Der kom nok =finis Poloniæ=«, hviskede Andrea Margrethe.
Dagens Ord
Andre Ser