Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
-Er det Dem? hviskede Appel fra sin Seng. -Ja. Tine satte sig paa Kanten hos ham, og Appel tog hendes Haand. Saa faldt han tilbage i Feberen igen. I Vildelse var han hjemme, altid hjemme, i Viborg, ved Soen med "de unge Piger". Ude stansede Kanonerne ikke og Stormen lod ikke af, forbi de rystende Ruder horte man det flygtende Togs evige Vandren som et stigende Vand.
Parrene svang sig, de vindige Skygger sprang rene Dødsspring over Hjørnernes Afgrunde. Jeg har ikke husket dig som du er, hviskede Axel aandeløst kærlig i Dansen, jeg huskede dig helt anderledes. Men du er . . . han tav længe og med et arbejdende Bryst. Sigrid! Sigrid dansede uudgrundelig sværmerisk. Ja, svarede Sigrid med en sagte Klang.
Videre om Peter!« »Skam dig dog for den fremmede Herre, Lisbeth!« hviskede den unge Pige; »troer du, han har Lyst til at høre om Peter?« Den Lille suttede snøftende paa sin Pegefinger og betragtede mig med store misfornøiede Øine. Dette Barneblik, som saa tydelig sagde: »Hvorfor kan du ikke skrubbe af?« generede mig i høi Grad.
Nu kommer Palle straks, Onkel Nils ... sagde Fru Mona, medens hun ilfærdig iførte sig de nødvendigste Klædningsstykker. Men Onkel Nils gav intet Svar ... Lidt efter steg Palles Hoved op over Vindueskarmen: Mona ...? hviskede han Mona ...? Ja ... Nu sover de, den Undegaleme! Hvem? Nils og Hesten! Nej da! Jo, se ... Og han pegede paa Statuen, der træt og udaset var sunken sammen.
Havde det da ikke Bund i hans Liv, omsluttede det da ikke hans hele Eksistens? Hvor var det Minde, der ikke talte om det, hvor den Erindring, der ikke hviskede om det? Hvor? Og mer end det: han havde arbejdet for det.
Det fik mig virkelig til saaledes at bæve af den dejligste Følelse, jeg nogensinde har kendt, at jeg vidste, at jeg vilde tabe Hovedet, hvis han blev ved. "Aa, De maa ikke holde min Haand, Lord Robert, saa kan jeg ikke opføre mig, som jeg bør." "Min egen Skat," hviskede han, "det viser, at du holder af mig, og jeg slipper den ikke, før du har sagt mig hver eneste Smule."
Oline, der saa Fru Uldahls forundrede Blik, hviskede ligesom undskyldende: Ja, han vilde jo pyntes til Fruen ... og det nytter ikke at gøre ham imod ... Her er Fruen, Jens Oluf! sagde hun saa og gik hen og lagde sin Haand paa Mandens Arm.
Den skulde hen og synes af Dommerne. Dens smaa, ondskabsfulde Øjne skulede til Siderne, og omkring dens Læber sad grønlig Fraade. Saa satte den pludselig i med et Brøl, som fik Kaninen til at udstøde et Skrig og hoppe en halv Alen i Vejret. Greven lagde omsorgsfuldt sin Arm om den unge Piges Liv. Her er hæsligt at være! sagde han. Ja, hviskede Frøkenen skal vi ikke gaa igen?
Det var, som den Døende vaagnede og hun søgte at løfte Haanden fra Tæppet: -Hvem er det? hviskede hun. -Mig, sagde Hans Excellence og tog om hendes Haand. Der gik næsten et Smil hen over hendes Ansigt og hun forsøgte at nikke. -Hvor er Preben? hviskede hun igen, mens hun vendte Øjnene, der maaske næppe mer kunde se. -Nu skal Preben komme, sagde Hans Excellence pludselig meget sagte og han gik.
Josefine løb til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt Naboskab, sagde Frøken Koch til Frøken Helgesen. -Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida. Og Ida satte sig som før. Men Frøken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have Kaffe.
Dagens Ord
Andre Ser