Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Berg sad ved Vinduet naermest Trappen der kunde man se hele Laengen, hvor Bolling, stottet af Tine, blev ved at stotre frem og tilbage i den sidste Sol: -Ja, der kravler han, sagde Madammen, der kom op ad Trappen og fulgte Bergs Blik : aa, ja han faar dog slikket lidt Sol. Berg gik ud, ned over Pladsen til Laengen. Ja, her er Lae, Skovrider, her er Lae, sagde Bolling og tog hans Haender i sine.
De fik den frem; men Madam Bolling kunde naeppe faa den paa med sine stakkels Haender. -Det var Bispen, Bispen nu var de der da alle til Doms. Endelig gik hun ind. Biskoppen stod i den forreste Stue. Hun kunde ikke tale, og hun turde ikke se op i hans Ansigt.
Men Tinka og Maren ordnede i Kammeret om den Dode: hun laa med foldede Haender paa sin Seng under Fruens Billede. Tinka gik ind til Madam Bolling. Det var, som Madam Bolling var blevet affaeldig paa den ene Time. Hovedet faldt hid og did, og Stemmen kendtes ikke igen. Hun saa kun op paa Tinka og rejste sig. -Hvor er hun, spurgte hun. Tinka kunde ikke svare.
Tine laa ned paa Knae med Hovedet mod Fruens Brev. Hun maerkede noget varmt mod sine Haender: det var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Taeppet. De slikkede hendes Haand. Det var Hans Hojaervaerdighed Biskoppens Vogn, som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle Bolling.
Naa, saa hun fik 'et at vide, naa, saa hun fik 'et at vide, blev Madammen ved med de samme Ord i en Uendelighed: naa, saa hun fik 'et at vide, Staklen.... -Ja. Gud vaere med os, sagde Bolling med foldede Haender, da der omsider blev stille. Tine var traet, og hun sagde Godnat.
-Ja, sagde han og beholdt hendes rystende Haand det har vaeret en lykkelig Dag. Hun taug et Ojeblik, hun kunde ikke tale. Saa sagde hun mildt og sagte: -Hvor Fruen vil blive glad Berg stod lidt: -Hvor De er god, sagde han. Og han slap hendes Haender. Tine vidste ikke, at Taarerne lob ned ad hendes Kinder. ... Baronen var i Kroen for at kobe Rom tit Punschen.
Rundt om i Stuerne kastede Officererne sig paa deres Senge, fuldt paaklaedte og dodtraette, mens de blev ved at tale fra Stue til Stue, hojt og glad Ude fra Vejen horte man Afdelingerne, der sang. Berg var gaaet ud i Tines Kammer. Der saa hun ham, da hun kom han sad foran den lille Ovn. Hendes skinnende Ojne blev fulde af Taarer, og han tog begge hendes Haender.
Hun horte de skrattende Englaendere bag sig. Og hun fo'er sammen med et Gys, da de strog hende forbi. De lob omkring og de stansede Vognene for at trykke de Saaredes Haender og de kiggede de sagte Stonnende ind i Ansigtet og blev ved at sige: -De tapre Folk, de tapre Gutter. Som langt borte saa Tine paa Skovriderhavens Hoj Hojaervaerdigheden ved Siden af Baronen.
Tinka og Pigerne maatte vende sig bort nu og da naar de Saarede takkende trykkede deres Haender. Langsomt drog saa Toget frem over Pladsen; laedskede for en Stund, sad og laa de Saarede roligt. Madam Bolling var igen gaaet op. Hun stod ved Siden af Bolling i det aabne Vindu. De unge Liv de unge Liv, sagde hun og fulgte med Ojnene den sidste Vogn, som langsomt bojede bort.
Tine holdt Moderens Haender saa fast over sit Haar som til et langt Kaertegn: -Ja, Mo'er, ja, Mo'er, hviskede hun ud i Luften. Laenge stod hun ved Faderens Seng. Alle Bevaegelser gjorde hun lange og dvaelende, ligesom om hun maalte dem og iagttog hun dem selv. Hun kyssede Moderen til Godnat og hun tovede endnu et Ojeblik saa gik hun op.
Dagens Ord
Andre Ser