United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og gamle Bolling, der sad med foldede Haender og ikke horte, hvad de andre sagde, men plejede sine egne Tanker: nu var der tretten kaldt ind her i Sognet, havde han talt sammen gamle Bolling sagde: -Ja, ja, Guds Vilje ske, sagde han og rejste sig. De Gamle skulde hjem: Tine vilde jo dog blive og vente paa Skovrideren.
-Den dejlige O, den dejlige O, hviskede Madam Bolling de utallige Gange. Tine havde loftet Lygten, hojt over Trappen hun lyste for Berg, der kom op: -Det var ham, det var ham. Hun talte ikke, rorte sig ikke heller. Hun skaelvede kun, fra Isse til Fod, staaende paa det samme Sted, mens han tog hendes Haender. De andre vendte sig knap.
Kort efter Daggry gik hun hjem. -At du kommer, at du kommer, sagde Madam Bolling, der var i Kokkenet, og slog sine Haender om den tause Datter. -Ja jeg er just staaet op, ja, jeg er just staaet op, sagde hun; hun vilde ikke fortaelle, at hun ikke havde vaeret i Seng, det vilde jo bare gore Tine urolig. Tine gik ind til sin Fader. Han havde faaet en ny Tidsfordriv.
Madam Bolling stod med Heltene fra Isted, der kaempede endnu med de hvide Bind om Panden. Hun blev ved at se paa dem, og et Par smaa Taarer faldt ned paa Glasset hun taenkte paa dem, der nu skulde miste Forligheden og Livet. -Kom, Mutter, sagde Bolling og tog Billedet, men ogsaa han beholdt det saa laenge, at Tine maatte tage det af hans Haender.
Tinka lod sine Haender synke, og endnu en Gang saa hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om Spejlet. -Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde. Hun tog Tines Haender, der ikke gengaeldte hendes Tryk; og stille gik hun ud. Da hun kom frem ved Laengen, modte hun Berg. -Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra? -Fra Tine, svarede Tinka haardt. -Godnat.
Sten, der sad overfor Kapellanen, slog begge sine Haender ned paa hans Skuldre og saa den lille Gudsmand fortvivlet ind i Ansigtet: Skammen, Mand, Skammen, sagde han og hans Hoved faldt ned imod Bordet, som om han ikke kunde baere det mer. Men saa gik der som et pludseligt Stod gennem Provsten, og han rejste sig midt iblandt dem: -Inat har man forraadt Danmark, sagde han, rank igen, i sin Flok.
Hvorledes har det vel i det Hele forholdt sig med disse tre Erindringer, som har grebet saa fast om min Hjerne? Har de gjort det kun fordi de ramte ned i tre alt uddybede Lejer i mit Temperament. Eller har de uvanlige som de var selv dannet med egenmaegtige Haender og slaaet de uloselige Knuder i det begyndende Folelsesliv?
Det var som den Syge horte efter den og talte sagtere: "Det skal ikke slukkes Dag eller Nat, Rogen deraf skal opstige evindelig. Det skal vaere ode fra Slaegt og til Slaegt, fra Evighed til Evighed skal ingen gaa igennem det". Langsomt blundede Bolling hen, og de febrilske Haender blev stille. Tine laa ned over Bogen.
Bolling havde set hende. Men han rorte sig ikke. Han tog kun sin Stok og forte den i sin rystende Haand pegende rundt fra Sojle til Sojle og talte med sit svaere Maele: -Det er Ransgaarde. -Det er Staugaarde. -Det er Dybbol Madam Bolling kunde ikke tale. Heller ikke graed hun blev kun ved at bevaege de foldede Haender hjaelpelost op og ned. -Det er Dybbol, sagde Bolling igen.
-Men, Tine, saa find dig dog en Plads, sagde hun, saa find dig dog en Plads. Tine blev ved at gaa omkring som en Stotte, der bevaegede sig, mens Berg sad med hver Bid usvaelgelig i sin Mund og maatte spise foran Madam Bollings Ojne. -Men saa byd ham, men saa byd ham Tine, sagde Moderen og rejste sig i sin Iver. Tine bod ham; han syntes, at hendes Haender, der bod ham, var blege; og han tog paany.
Dagens Ord