United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Saa lad Toget køre for mig gerne! Hvis jeg ikke kan træffe Manden i Aften, saa venter jeg til i Morgen!“ sagde Andrey bestemt. Tidlig næste Morgen gik Vatajko til Slutterens Hjem for at aftale et Møde midt paa Dagen, men vendte tilbage med uforrettet Sag. Manden havde Fængselstjeneste hele Dagen og kom først hjem sent paa Aftenen, hans Kone vidste intet om Brevet.
„Ja, disse smaa Byer er undertiden forbandet hede Steder,“ sagde han leende, „og godt var det, at du slap med at brænde Fingerspidserne!“ Zina gav derpaa David endnu et Par Oplysninger, og saa forsvandt han. „Jeg er bleven ængstelig!“ sagde hun, da de var alene. „David fortalte mig om en ny, ganske uventet Arrestation en Mand i en anset social Stilling.
Han havde absolut intet gjort og var næppe forberedt paa at møde saa haard en Skæbne, og nu skulde alle disse dygtige, ubrugte Evner ofres for intet! „Læs højt!“ sagde Vatajko. Men Andrey kunde ikke faa et Ord over sine Læber og rakte ham stiltiende Brevet. „Nuvel,“ sagde Andrey efter et Øjebliks Pavse „Det vil maaske være det bedste, der kunde hænde for vor Sag!
Andrey vedblev at føle sig usikker alle disse forskellige Tegn, som i og for sig syntes saa ubetydelige, og som han næppe selv kunde forklare sig, havde faaet ham til at studse; det er det, overtroiske Folk kalder for en Forudanelse. „Det er for latterligt,“ sagde Zina og trak sin Arm ud af hans. „Ja, hvis du ikke lader mig gaa alene op, gaar jeg slet ikke med.“
Dette adspreded mig; det ensformige Mørke, så irriterende tykt, at det hindred mig fra at se mig selv, var brudt; mit Blod blev roligere, og snart følte jeg mine Øjne lukkes. Jeg vækkedes af et Par Slag i min Dør. I al Hast sprang jeg op og klædte mig skyndsomt på; mine Klæder var endnu gennemvåde fra igåraftes. »Di vil mælle Dere nede hos Jourhavende,« sagde Konstablen.
Ædel sværmersk og høihjertet Reisen hun et Korstog kaldte, ja en Tidens Ridderfærd, høit om Englands Hæder talte og om Sortes Broderværd, sagde Afskeden ei smerted, skjøndt de rødforgrædte Øine, Barmens Bølgen, Stemmens Klang røbede de stolte Løgne, som hun over Læben tvang. Og da Øieblikket kom, da i Baaden Francis stiger, segned hun, som andre Piger, i sin Moders Arme om.
„Han er rimeligvis gaaet hjem for at skrive en Rapport til sin Chef om, hvorledes disse Slyngler af Nihilister benytter sig af stakkels fattige Folks Godtroenhed,“ sagde Zina leende. Næste Dag rejste Andrey til St. Petersborg med Anmodning fra Zina om at skaffe Penge til Sagens Fortsættelse. Vasily blev i Dubravnik.
Saa traadte hun pludselig helt tæt hen til ham, greb hans Haand og sagde med en sagte, lidenskabelig Stemme, medens hendes Øjne glødede i Mørket: „Jeg maa se dig forinden men ikke her, ikke i Dag hjemme hos os selv! Kom, hører du! Jeg kan ikke skilles saaledes fra dig!“ „Ja, jeg skal komme!“ hviskede han tilbage, og uden at sige et Ord mere var hun forsvunden ud af Stuen.
Folk begyndte at se bort til vort bord og opvartertosken blinket med øiet til en stamgjæst og gjorde en næsten umærkelig bevægelse med hovedet henimod os. Jeg havde ikke andet at gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder end at telegrafere til ham efter to flasker til. «Ja, det er netop det vi skal have,» sagde Jonas med et forlegent smil som skulde dække over hans usikkerhed.
„Jeg forstaar saa godt, at du kan længes efter at komme til Moskva,“ sagde han med rolig, dæmpet Stemme, medens han indvendig kogte af Raseri. „Det er kun et lidet opmuntrende og yderst trælsomt Arbejde evig og altid, Gang efter Gang at gentage de samme Ord over for en Haandfuld almindelige Arbejdere.
Dagens Ord
Andre Ser