Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 21. september 2025
Lad de andre anstrænge sig. Der går de fyrene fra det ene madhus til det andet og æder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem saa værs'go' gøre nytte for al den gode mad, de får. GINA. Men det sa' du da vel ikke? Hå hå hå ; de fik såmænd høre noget af hvert. EKDAL. Og det var til kammerherrerne selv! HJALMAR. Det er ikke frit for det. EKDAL. Tokayervin, du? Det er en fin vin, det.
HJALMAR. Å kom nu ikke med den snak igen! GINA. Her er, ved gud, ingen sumplugt, herr Werle; for jeg lufter såmænd ud hver evige dag. Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke ud. HJALMAR. Stank! GINA. Ja, hvad synes du, Ekdal! RELLING. Om forladelse, det skulde vel ikke være Dem selv, som bringer stanken med der oppe fra gruberne?
RELLING. Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle husmandshytterne og præsenterte noget, som han kaldte «den ideale fordring». GREGERS. Jeg var ung dengang. RELLING. De har ret i det; De var svært ung. Og den ideale fordringen den fik De da aldrig honoreret så længe jeg var der oppe. GREGERS. Ikke siden heller.
HEDVIG. Jeg glæder mig så umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem hm.
Kom så og hjælp mig, Hjalmar! HEDVIG. Å ja, gør det, far! Ja ja da. Hvad er det for noget? GINA. Å, De må såmænd ikke tro, det er noget videre rart. Gennem døråbningen ses et stort, langstrakt, uregelmæssigt loftsrum med krinkelkroge og et par fritstående skorstenspiber. Må gerne komme belt hen, De. Hvad er det så egentlig? EKDAL. De kan jo se efter. Hm. Dette her hører far til, skønner du.
RELLING. Ser De bare; jeg vidste det nok. Men hvorledes forklarer De sådant noget? Hun er i stemmeskiftningen, far. HJALMAR. Så længe barnet har mig ! Så længe mit hode er oven mulde ! FRU SØRBY. God aften! Nej, er det dig, Berta! FRU SØRBY. Ja såmænd er det mig. Men jeg kommer kanske til ulejlighed? HJALMAR. Nej bevar's; et sendebud fra det hus
HJALMAR. Ja, så bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en svært flink og strævsom kone, som holdt et lidet spisekvarter. Og så havde hun et værelse at leje ud også; et rigtig pent og hyggeligt værelse. GREGERS. Og det var du kanske så heldig at komme over? HJALMAR. Ja, det var såmænd din far, som gav mig anslag på det. Og der, ser du, der var det egentlig jeg lærte Gina at kende.
Dagens Ord
Andre Ser