United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et var kort, spidst og bredt det aapnet hun. Saa gik hun tilbake og satte sig paa sengen. Hun la hodeputen over kanten av natbordet støttet den venstre haand paa den og skar igjennem pulsaaren. Blodet kom i et sprøit, som ramte en liten akvarel, hun hadde sat op paa væggen over sengen. Da hun saa det, flyttet hun haanden.
Jeg bevæged mig i Nærheden af Kaféen, pusled op og ned langs Jærnstakittet og holdt skarpt Udkig med alle, som kom og gik i Døren. Endelig ved otte Tiden så jeg den unge Mand, frisk og elegant, komme opad Bakken og skrå ind mod Kafédøren. Mit Hjærte grassered som en liden Fugl i mit Bryst, da jeg fik Øje på ham, og jeg bused på uden at hilse.
Da jeg havde drukket lidt Vand og i al Stilhed fået Døren åbnet, gik jeg også straks ud, idet jeg frygted for at træffe min Værtinde påny. En og anden Konstabel, som havde våget Natten ud, var det eneste levende, jeg så i Gaderne; lidt efter begyndte også et Par Mænd at slukke Gaslygterne omkring. Jeg drev om uden Mål og Med, kom op i Kirkegaden og tog Vejen ned til Fæstningen.
Inat vil jeg skærme Thorolfs bane; men i morgen må han fældes! SIGURD. Han eller jeg , det kan du lide på! ØRNULF. Så kom da til hævn for Ørnulfs æt!
Og ikke her og set og følt det hele at den hvite, fredelige, frostblanke vinter veg at den tørre, styrkende lyseblaa luft blev mættet av sølvren vætedamp midt paa dagen og stod dirrende utover jorderne. Luften sitret og alle linjer sitret opløst, men farverne stod skarpe og brændende liksom nakne. Til kvelden kom, og alting frøs under et hvælv av blekgrønt, tærende lys, som varte evindelig længe .
Det var det rene galmandsværk; men mærkelig nok kom de ikke alene helskindet over men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa en drivende brig udenfor Marstenen. De tog den paa slæb og tjente en ganske pen skilling paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel i nogenlunde stand paa fillebaaden sin. Men det var den eneste gang de virkelig kunde siges at have havt lykken med sig.
De var blit venner mere og mere. I den deilige fredelige arbeidsomme tiden i Paris og siden her nede igjen. Men dette her med Gram var jo noget helt andet. Han vakte sandelig ingen forvovne lyster eller viltre længsler hos hende. Herregud hun likte ham godt. Han var sletikke dum, som hun først hadde trodd det var bare det, at da han kom hitned, hadde han været liksom saa forklemt.
Bevæbnet med al den Kulde og Haardhed, han raadede over, begav han sig en Formiddag af Sted til deres fælles Bolig. Tania sprang op og løb ham i Møde, da hun saa ham komme, men fo’r pludselig forskrækket tilbage ved at se hans forstenede, iskolde Udtryk. Dog allerede i næste Nu laa hun om hans Hals. Hvad kom hans Kulde hende ved?
Værtinden fulgte stadig efter mig og skældte ustandseligt, mens samtidig min Vrede tiltog for hvert Skridt, jeg gik. Vi kom ned i Gården, jeg gik rigtig langsomt, endnu overvejende, om jeg skulde give mig af med Værtinden. Jeg var i denne Stund ganske forstyrret af Raseri, og jeg tænkte på den værste Blodsudgydelse, et Tryk, som kunde lægge hende død på Stedet, et Spark i Maven.
Hvad der nu hændte, lignet den fornøieligste scene paa et teater. Et øieblik var alt stilt. Ikke en lyd, ikke en bevægelse. Men saa, likesaa pludselig som paa scenen, begyndte hus og hytter at tømmes. Hvite og indfødte om hinanden kom myldrende ind i straalen av vor lyskaster.
Dagens Ord
Andre Ser