United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han kaldte på en Konstabel, og jeg ønsked intet heller end at få en Konstabel mellem Hænderne et Øjeblik, jeg sagtned med Forsæt min Gang, forat give ham Anledning til at indhente mig; men han kom ikke. Var der nu også nogensomhelst Ræson i, at absolut alle éns inderligste og ihærdigste Forsøg skulde mislykkes? Hvorfor havde jeg altså skrevet 1848? Hvad vedkom dette fordømte Årstal mig?
HJALMAR. Hun er det eneste, ja. GREGERS. Hvad er det, du siger! HJALMAR. Ja du; for der er al truende fare for, at hun kommer til at miste synet. GREGERS. Blir blind! HJALMAR. Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og det kan jo gå bra' en tid endnu. Men lægen har varslet os. Det kommer ubønhørligt. GREGERS. Dette her er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har hun fåt det?
Efter at være kommet banden paa nært hold og ha bestaat forskjellige skjærmydsler med den, gav han ordre til retræt. Indianerne, som saa troppene trække sig tilbake i retning av fort Mac Pherson, trodde, at general Carr hadde opgit forfølgelsen og slog i ro og mak leir ved Summit Springs, en liten oase i sandhaugene syd for Plattefloden. Det var netop dette general Carr hadde ventet.
Og jeg var mig også i dette Øjeblik bevidst, hvad jeg gjorde. Alt Mismod var med engang borte, al Fortvivlelse og Smærte ophørt, og jeg havde i denne Stund ikke et Ønske uopfyldt, så vide min Tanke kunde gå. Jeg satte mig overende på Gulvet, folded Hænderne og vented tålmodig på Dagens Frembrud. Hvilken Nat havde ikke dette været! At man dog ikke har hørt nogen Larm, tænkte jeg forundret.
Han vidste godt, at det ikke var Skæret fra Træet, som gjorde hans Kind voksbleg, men en skærende Følelse af Jalousi, som i dette Øjeblik søndersled hans Bryst og i et Nu havde gjort ham klartseende over for sig selv.
I et af Vinduerne i Retssalen blev i dette Øjeblik et hvidt Lommetørklæde synligt. „Juryen!“ raabte en Stemme blandt Mængden, og øjeblikkelig blev der Dødsstilhed. Man pressede sig sammen under Vinduerne med opad bøjede Hoveder. Inde i Salen forkyndte nu Retsbetjentens Stemme, at den sidste Del af den oprørende Farce var ved at tage sin Begyndelse. Juryen vendte tilbage for at oplæse sin Kendelse.
Men gjort tryg ved den saa heldig overstaaede Visit og ivrig efter at se, hvem Fangen var det kunde jo være en af Vennerne glemte han i dette Øjeblik at iagttage den nødvendige Forsigtighed. Lænet op imod Jernstangen tog han Plads i Gangen nogle faa Skridt fra Porten.
Denne langsomme Gang bort fra Vinduet, Betoningen i denne Bevægelse med Skuldren var som et Nik til mig; mit Blod fornam denne fine Hilsen, og jeg følte mig i samme Stund vidunderlig glad. Så vendte jeg om og gik nedad Gaden. Jeg turde ikke se mig tilbage og vidste ikke, om hun atter var kommet til Vinduet; efterhvert som jeg overvejed dette Spørgsmål, blev jeg mer og mer urolig og nervøs.
Hun var jo ganske myk og rund jo om det slanke liv i dette blanke sorte og saa var kjolen skaaret ut i en smal, dyp firkant ned paa brystet, og huden og haaret stod blændende lyst hun hadde ogsaa en stor sort hat paa; Helge hadde set hende med den før, men ikke lagt merke til den. Om det saa var hendes lyserøde perlebaand, saa tok det sig helt anderledes ut til denne dragten.
Ungdomsforeningen hadde ogsaa besluttet at man gjennem vinteren skulde ha ungdomsmøter andenhver søndag aften og at studenten skulde komme ut i Glenfield settlementet og overvære møterne. Foreningen skulde naturligvis betale hans reiseutgifter. Det var helst Jacobsen ungdommen som stod i spidsen for dette. Der var to døtre og tre sønner i huset og der holdt studenten sig mer end andre steder.
Dagens Ord
Andre Ser