United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men i det samme lød der et smeld. „Ved Jupiter! Se paa det, Sir Ralph!“ ropte Dale fra styrehuset. Sir Ralph slængte røret fra sig, sprang tilbake til vinduet og saa straks et gapende hul i de vildes tætpakkede rækker til venstre. Og indhyllet i blaa røk laa over et dusin skikkelser ubevægelige i en halvcirkel. Forfærdet over dette uventede myrderi, sagtnet de andre farten litt.
Han nikkede tavst, og saa stod det pludselig klart for hende, at Sagen nærmede sig sin Afslutning, og at dette var deres sidste Møde. Hun bøjede Hovedet og tav stille; men Andrey begyndte nu i en rolig forretningsmæssig Tone at fortælle alle Enkeltheder ved Attentatet, som om det var det mest naturlige og behagelige Samtale-Emne for dem begge.
Men da jeg kom hjem på mit Værelse, ind i dette bedrøvelige Hul, gennemvåd af den bløde Sne, skælvende i Knæerne af Dagens Vandringer, tabte jeg øjeblikkelig min Kæphøjhed og faldt sammen påny. Jeg angred mit Overfald på den arme Butiksmand, græd, greb mig i Struben, forat straffe mig for min usle Streg, og holdt et syndigt Hus.
Det var levningerne av en baat, som de forresten ikke trodde hadde ligget der saa svært længe. „Jeg tænker dette er en relikvie efter vor elskelige ven Schultz’ besøk her,“ mente Sir Ralph. „Som De husker, Dale, trodde jeg det maatte være omtrent et aar siden han gjorde sit resultatløse besøk her, og saa længe omtrent, tænker jeg denne baaten kan ha ligget her ogsaa.“
Jeg knytter Hånden heftigt og gentager en Gang til: Hvem har sagt, at det skal betyde Dyrskue? Når jeg betænkte mig ret, var det ikke engang absolut nødvendigt, at det betød Hængelås eller Solopgang. Et sådant Ord, som dette, var det ikke vanskeligt at finde Mening til. Jeg vilde vente og se Tiden an. Imidlertid kunde jeg sove på det.
En gang imellem stanset Jenny og saa ut over de væteblanke skifertak og de svarte skorstenspiper og telefontraadene, hvor regndraaperne trillet som perler nedover traadens buelinje løp sammen og dryppet av og like fort kom der nye draaper glidende. Hun kunde reise ut i Bundefjorden til mama og barna et par dage. Væk fra dette her maatte hun.
Men oppe i Højden sused den evige Sang, Vejrets Lyd, den fjærne, toneløse Summen, som aldrig tier. Jeg lytted så længe til dette endeløse, syge Sus, at det begyndte at forvirre mig; det var visselig Symfonierne fra de rullende Verdner over mig, Stjærner, der intonered en Sang . . . . »Det er Fan heller!« sagde jeg og lo højt, forat stive mig op; »det er Natuglerne, som tuder i Kana'an!«
Lukker jeg mit øje for i en flygtig blund at finde glemsel, da tumles jeg i underlige drømme. Så lå jeg nys på lejet, halvt i slummer, da trådte atter disse syner frem, mer sært, end nogensinde, mer forblommet og gådefuldt Ah, hvis jeg fatted kun hvad dette varsler mig! Men, nej MANLIUS. Betro mig din drøm; måske jeg kunde tyde den.
For fem vintre siden lå Sigurd og Gunnar herse som vikinger på Island og havde fredland der den vinter tæt under min gård. Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter, Hjørdis; men du, Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og sejlede bort med hende. For dette ran dømmes du til at bøde tre hundrede i sølv, og skal med det din ufredsgerning være sonet.
Dagens Ord
Andre Ser