United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde sagt ham Farvel. Hun havde set hans Ansigt, sørgmodigt og blegt, mens han bøjede sig hastigt ned over hende. Hun havde følt hans Haandtryk, krampagtigt, saa det smertede, og hørt Bais: -Djø's, Huus, vi ses. Og hastigt, mens hun tvang sig til at le ad noget, hun ikke havde hørt, gav hun Haanden rundt til alle; og Agnes tog hende om Livet og løb med hende op til Havelaagen
Lille Barn, sagde hun, er du saa bedrøvet? Hun faldt tilbage med et Smil om sin Mund. Jeg havde ikke troet det ... Tak, sagde hun. Gaa nu. Ellen reiste sig, men Bedstemoderen greb igen hendes Arm, tvang hendes Hoved ned mod sit Ansigt og forsøgte at tale ... Saa var hun død. Vaagekonen fandt Ellen paa Gulvet, besvimet udstrakt foran Sengen med hendes Bedstemoders Lig.
Endelig naaede han over Elven og krøb op ad Breddens Skraaning. Men da han fik Hoved og Bryst op over Diget, for Stormen lige imod ham og tvang ham atter ned bag Diget. Atter krøb han op. Og med Hovedet og Brystet blottet for Stormen stirrede han frem i Mørket.
Saa tvang han Ellen til at høre, Viften faldt ud af hendes Haand, og hun sank drømmende sammen; og mens hun stirrede paa Schønaich, kunde der komme i hendes Øine noget stift og angstfuldt, som bad saa bange om at faa Lov til at fly. Vendte han sig saa imod hende og spurgte hende om et og andet, blev hun rød, og det var sjældent, hun fandt Ord til at svare.
Og hver Gang de standsede paa en af de smaa Stationer, havde han Lyst til at springe ud, og den nye Tankerække tvang ham dog til at blive. Hvad skulde han vel ogsaa kunne gøre med sine tyve Mark? Hvor skulde han vel tage hen? I Hamborg aabnede han selv Vogndøren og steg ud.
»Med Magt?« Herredsfogden lo haansk. »Ja, der ser jeg #atter#, I lyver. I ved jo ligesaa godt som jeg, at Fyren er en lille Rad, der ikke opnaar noget med Magt, men altid bruger sin afskyelige List.« »Han tvang os til det med #Magt#! Det er sandt! Han har Kræfter som en Bjørn, den Kæmpe, han er « »Kæmpe? Sagde De Kæmpe?« »Ja vel gør jeg det. 6 Fod mindst!
Naar saa Afgørelsen er truffen, ligegyldigt hvordan, saa faar man Fred. Det maa vel være det, man kalder Lykke." "En fattig Lykke, synes jeg." "Mon Livet har den rigere?" "Ja men saa hun Din Forlovede?" "Hun! Jeg tror ikke, hun beklager sig. Hun længtes efter Lys og Luft, men hun turde ikke selv kæmpe sig frem til det. Saa kom jeg og tvang hende dertil. Nu har hun faaet Ro."
Madam Bolling blev ved at byde: -Tine, du skulde selv ta' dig en Bid, sagde hun, hun smager ikke Mad, Skovrider, hun smager ikke Mad. Berg vidste ikke, hvorfor han naesten tvang hende til at spise, hvorfor han vilde , at hun skulde spise ligesom han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hinanden foran Madam Bolling.
Saa kunde han pludselig gribe sin Hat, tage sin Frakke paa, knap have Tid til af betale og skynde sig hjem, fordi han ventede Brevet: "Nu maatte det være kommet, det var vist kommet." Han løb, lige til han kom til deres Hus, dér standsede han og turde ikke gaa op. Undertiden vendte han om, gik nogle Gange frem og tilbage paa Pladsen, tvang sig til at blive nede.
Lugt, sagde Carl og holdt sit Glas hen mod Ellens Næse. Det er sundt. -Carl hun skreg det lad være. Hun kom til at ryste som i Krampe. Ja sagde hun. Jeg har aldrig kunnet taale den Lugt. Greven blev ængstelig, kærtegnede hende og sagde: Du er utrolig nervøs, min Ven. Jeg ved virkelig ikke, hvad det skal blive til. Saa blev Ellen roligere, hun tvang sig til at smile: Ja, sagde hun.
Dagens Ord