Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Hans Læber berørte næsten hendes Øre. Hurtig rejste hun sig fra sin Stol. Skal vi spadsere lidt rundt i Haven, mine Damer? spurgte hun højt Pastor Mascani, Deres Arm! Pastoren bukkede og bød hende Armen. De er saa tavs i Dag, Hr. Pastor? Men hun ventede ikke paa Svaret; hun drejede sig om mod Grev Scheele og sagde: De er nok saa god at være Vært for Ungdommen, Fætter!
Ikke for at de selv kunde blive ved at leve i Overflod; det viste de, da Mangelen kom. De fornemme Damer forenede sig i Selskaber, der tog sig for at gaa fra Dør til Dør i hele Byen og banke paa overalt og spørge, om Nogen led Nød. Blev der svaret ja, gav de med rund Haand, hvad der ikke engang kom paa deres eget Bord.
"Knøsen har min Tro Ret!" sagde han, "havde jeg vidst, at han havde givet sit Løfte, havde jeg ikke spurgt. De ved meget godt, Hr. de Talleyrand, at saafremt han havde svaret Dem, vilde De have let i Skægget og ofret ham de samme Tanker som jeg den Bourgogne-Flaske, der er tømt.
-Tak, sagde Baronen: det er netop Klokkeslettet, hvor jeg plejer at nyde mit Glas Madeira; og han tog et Glas, hvorefter han atter drejede Hovedet mod Hr. Fritz, idet han sagde: -Hvordan staar det til? Og uden at vente paa Svaret begyndte han paa sit ligesom udslidte Norsk at tale til Hr. Hr.
Naa-aa, mente Amalie og skævede ondskabsfuldt hen til Naboersken. I var vel enige nok om den Ting! Hva' ved du om det? spurgte Stine skarpt. Næi, naturligvis! ... Har du kanske haft din Næse imellem? Næi .... Saa holder du din Hals! Put-Amalie bed Svaret i sig.
-I disse Tider, sagde hun. Madam Bolling rokkede hjemad. Skovrideren havde lovet at tale med Tine. Han havde staaet paa Trappen da hun gik og set ud i Luften: -Nej, vi kan ikke undvaere hende , havde han sagt. -Nej, det kan vi ikke, havde Madam Bolling svaret. Og saa var hun rokket hjemad.
Rundtom i Mørket saá man Cigaretternes smaa Lys og Frøken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. -Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhøjt, henne fra Mørket. -Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn. -Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde ikke svaret. -Syng, hviskede Frøken Kjær.
»Hvordan gaaer det med Helbreden?« spurgte jeg, thi jeg fik ogsaa Lyst til at gjøre mig populær. »Otte og halvfjerdsindstyve Aar«, var Svaret. »De maa tale høiere til ham, thi han er noget døv«, sagde Emmy. »Men jeg taler jo ligesaa høit som De.« »Mig kjender han«, svarede Emmy, »derfor kan han omtrent see paa min Mund, hvad jeg siger.
»Nei det kan jeg virkelig ikke«, var Svaret, »thi den har jeg lovet Frederik, men anden eller tredie Dands vil jeg gjerne dandse med Dem.« Men kunde jeg ikke dandse første Dands med Andrea Margrethe, saa vilde jeg slet ikke dandse med hende. I det Samme traadte et Par nye Fremmede ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage imod dem.
Det sorte Panterskind saa ud, som det glødede ... Hvor det maatte være varmt. Saa greb han sig i at have svaret galt paa et Spørgsmaal af Grevinden, og han næsten fo'r op i Sædet. Pludseligt lagde han Haanden for Øjnene: "De maa ikke være vred," sagde han. "Vred?" "Ja, fordi jeg er kommet," han stod lidt, kæmpende med sig selv. "De maa ikke være vred," gentog han, "det var det var, fordi "
Dagens Ord
Andre Ser