United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Her brød Taarerne virkelig frem af den ædle Dames Øjne, og hun skjulte Ansigtet i sine Hænder. Og Helmuth sad paa ny hjælpeløs. Lille Vilde, sagde han og strøg hende kluntet angergivent op og ned ad Ryggen jeg holder jo saa voldsomt meget a' dig; det er derfor. Jeg ved jo godt, at jeg ikke er saa fin som dig. Du er meget bedre vant.

Og Fa'ren sad og strøg ham med rystende Haand gennem Haaret. Saa rettede han sig i Stolen og talte igen; og nu var hans Stemme rolig. "Stakkels, stakkels Niels. At det skulde gaa dig saadan. Hører du, Niels. Hører du. Jeg har ogsaa stjaalet." "Har du, Fa'r?" Niels saa forbavset op. Men Fa'ren saa ham fast i Øjnene og nikkede. "Ja, jeg har. Da jeg var ung som du. Men jeg slap godt fra det.

Saa var der ialt tolv Skibbrudne ombord, Kaptajn Cronberg derimellem. Det var utilraadeligt, rent ud livsforagtende, at gaa ind over Revlerne, gennem den styrtende Brænding, med Baaden #endnu# stærkere belastet. Nu maatte de til Land og det knaphændet. Der blev gjort klar til Hjemfart og hevet Dræg, og indad Kysten strøg de.

De gik ud paa Taaspidserne, mens Ida holdt saa fast i Frøkenens Kjole, og de satte sig i Sofaen. Der var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken. -Frøken, hviskede Ida: dør Fa'r? -Men Barn, men Barn, sagde Frøken Rosenfeld og strøg over Haaret paa Ida, der begyndte at græde, uden Lyd. De hørte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt, der kom ind foran Konferensraaden.

Og mellem hendes Øjenvipper piplede de blanke Taarer frem. Han blev paa en Gang glad bevæget og ulykkelig forlegen. Han kunde ikke finde Ord, vilde ikke saare, kunde ikke trøste. Halvt uden at vide, hvad han gjorde, gik han hen til hende og strøg hende med sin store Haand varsomt, varsomt over det bløde Haar. Hun satte sig ikke imod det. Mere og mere knugedes hun af Graad.

Genfærdet tager et Tilløb, springer over den og løber videre; Bedstemor fulgte efter. Nu møder de to Kællinger, der var ude at sanke Kvas; men de strøg bare forbi dem. Lidt efter saa de to gamle Mænd, der var ude at skyde Ravne med Bue; men de standsede ikke, før de kom frem til Hus. De gik ind.

Klaprende gik det bort, ud i Mørket. -Hm, sagde Katinka, saadan gaar vi ind i Aaret. De havde staaet tavse lidt. Hun lænede sig op til sin Mand og strøg Haaret mod hans Kind. Bai var ogsaa grebet af Situationen. Han bøjede sig ned og kyssede hende. Toget bruste langt borte. De vendte sig alle og gik ind. Huus var gram mod Dyret, da han kørte hjem i Slæden.

Man taber dig ganske af Syne deroppe, og din Slægt paa Jorden begræder dig!“ raabte nu Tvillingesøsteren ind ad Vinduet. Bedstemor for sammen og turde ikke røre sig af Stedet. Men nu rejste Oldemoderen sig og strøg hende over Ryggen: „Nu maa du gaa; du kan jo komme igen,“ sagde hun. Da var det, som om Bedstemor pludselig vaagnede af en Døs; hun sprang op og flygtede ud.

Da rakte Axel sig frem over Bordet og borede sit Blik i Mikkel Thøgersens, han foreslog ham en Ting, dæmpet og som kunde der ikke være Tale om andet. Mikkel trak paa Næsetippen, et sjældent Udtryk for Lune hos ham; for sit indre Blik saa han Galejen , han nikkede og strøg sit Skæg.

Her skal vi ind, sagde Henriksen og strøg Hunden kærtegnende over Ryggen, før hun aabnede Døren. Men Frøknerne maa skræve over ham, for han kan ikke flytte sig. Rinaldo løftede Hovedet, da han sansede de Fremmede, og markerede en Gøen ved at aabne og lukke Gabet et Par Gange; saa sank han sammen igen; og Damerne slap over ham ...