United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han hørte Smæld af Butiksskilte, Klirren af Lygteglas, Vinden straalede om Hushjørner og kiggede Damerne voldsk under deres Skørter, Betjenten maatte spænde Hjælmen fast paa sit forblæste Hoved, oppe i Telefontraadene var der en Koncert som af Hundreder af Pibeinstrumenter, tju-u-hvitsch! ... Aa #da# steg der gennem alle hans Aarer en boblende Længsel efter Kysten ved det aabne Hav, hvor der frit kunde drages Aande i Stormen.

-Schleppegrell, sagde hun og tog sammen i sine Skørter, mens hun standsede: Ænderne var fra Malle Bardenfleth paa Vallø. ... Fru von Eichbaum og Karl var kommen over hos sig selv, og Karl stod i Døren til Dagligstuen. -Véd Du, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate er jo sød, men, synes jeg, nok lidt urolig. -Hun er vist meget grinagtig, sagde Karl, der trak i Overskægget.

Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle vi har aldrig kunnet taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet en Kone som Du , Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde sig til Dig . Hvor er han, Bæstet? Aa, Onkel, det nytter ikke ... Jeg er taget herover for det samme! Ja, men ... Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? Nej, han ... Naa?

Konen stod et Øjeblik uden at svare. Men saa pludselig greb hun fat i sine Skørter og løftede dem højt op over sine nøgne Ben. Paa det højre, noget oppe over Knæet, lyste et stort, rødt, gabende Saar frem. Kan jeg være tjent med dette her? spurgte hun haardt. Præsten kastede et sky Blik hen mod Døren til Dagligstuen.

... Madam Martens sad bag sit Glas, forarget og raadløs. Personalet begyndte at knurre af Misfornøjelse; for den blev jaget bort og den blev sagt op; de var grebne i Hustyverier: den havde fyldt en Lomme med skaaret Sukker, og den havde slæbt skært Kød ud af Huset i en Skindtaske, skjult under sine Skørter.

... Klokken elve gik Konferensraaden rundt med et Lys og lukkede alle Døre. Det var Husets Skik. De unge Piger, der var gemte inde i Frøken Adlerbergs Stue, sad og fniste i Halvmørket, da han gik forbi. Saa slog Falkenstjerne paa Vinduet ude fra Haven, og det blev aabnet: -Vi har reddet Vinen, hviskede han. De unge Piger sprang ud, sagte og leende, én efter én, mens de holdt om deres Skørter.

Det kan nok være, Nakkeskilningen skinnede.... De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Frøken Helgesen sagde, henne fra sin Plads: -Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... Frøken Koch gav Brillerne et Tryk over Næsen som for at se bedre: -Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skørter.

Ja, Oldenborrer, det Skarn! nikkede den gamle Naade vredt I Middags, da jeg laa og sov inde paa Sofaen, listede hun sig ud i Haven og fangede fire af de største og satte dem op under mine Skørter, saa jeg vaagnede ved, at de kravlede paa mine Ben! Frøken Jansen gyste stille. Men Karen lo, saa det rungede. Sikket Grin! sagde hun.

Hun kom de tre Fjerdingaar ikke i Køkkenhaven. Den laa langt borte bag Poppelalléen og bag Vognporten, og Børnene maatte heller ikke løbe derop, for saa fik de vaade Fødder. Men en Gang imellem, naar det var allerværst Føre og det ikke var til at bunde i den hele Gaard, saa vilde Moderen afsted for at se til Haven. I Mandfolke-Maries Træsko og med løftede Skørter drog hun afsted, over Gaarden.

Kammerjunkerinden lo og løftede, mens de gik gennem Gangen, sine Skørter en Smule højt, som gik hun over en Gaard. Da de naaede ind i Spisestuen, saá Karl med et Par hastige Værtøjne henover Bordet. Det var, som blev hans Ansigt paa én Gang ældre, med et vist officielt Udtryk. De var alle paa Plads, nederst Moderen, øverst Admiralen, med Kommandørkorset om sin Hals, ved Siden af Fru Aline.