Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juli 2025
»Jeg har tænkt«, svarede Andrea Margrethe, idet hun hurtig reiste sig for at gaae ud, »at det kunde være godt at hente noget Mælkepunsch til at drikke det gamle Aars Skaal i.« »Ja pyt«, sagde Præsten, »men saaledes slipper Du rigtignok ikke fra os. Du maa bestemt have tænkt noget meget Rart, siden Du ikke vil rykke ud med Sproget.
Ellen hørte hans Latter, og hun slap Kælderhalsen og sløv faldt hun sammen og satte sig paa en Sten i Skyggen. Hendes Hjerte var koldt af en ubeskrivelig Kummer. Saa reiste hun sig, sneg sig tilbage til Vognen, løftede Overlæderet og gemte sig i Mørket for at græde. Der var dog ogsaa lyse Minder fra Thorsholm.
Hun havde sovet tungt den sidste Del af Natten, og hun var badet i Sved. Hun slog Øjnene op og saa Konferensraaden. Mistænksom sagde hun: Er det Dem? Er Deres Ammanuinsis syg? og reiste sig besværligt op i Sengen. -Nei, Deres Naade ... men vi vil forsøge at formindske Deres Dosis ganske lidt. Ellen saa hurtigt paa ham: Men mine stakkels Fingre, sagde hun. Skal de nu igen til at gøre ondt?
Det var ved at forske efter Goethe-Manuskripter i Prag, at han paadrog sig det; det er hans Lidenskab, der slaar ham ihjel, der er noget kjønt deri. Men hans stakkels Kone! Minna sukkede, reiste sig og gik hen til Vinduet. Længe blev hun staaende dèr og stirrede ned i den lille Have.
Saadan underlig lad og sandsetung og dovenadspredt var Ellen bleven i den sidste Tid. Ellen blev vækket af Mademoiselles Stemme, der skreg op i Fistel inde i Havestuen, og hun reiste sig for at gaa op ad Trappen. -Som sædvanlig for sent, sagde Mademoiselle, der sad ved Bordet. Ellen svarede ikke. Hun satte sig uden at se paa Lærerinden og aabnede Bogen. Det var Jocelyn, sagde hun.
Og længe hørte hun efter de samme Ord, og hun saa hans Ansigt og hans Øine, og hun saa hans Læber mens hun smilede. Ja hun tænkte paa ham. Og naar hun reiste sig fra Puden og støttede sig paa den hvilende Arm for at slukke sit Lys, da kom tilsidst et Smil, et Ord eller et af hans Kærtegn, og hendes Ømhed dvælede endnu derved. Et Kærtegn.
Men hans Andagt kunde ikke være synderlig stor, for jeg kunde ikke tale to Ord til Emmy, uden at Gamle strax gav sit Besyv med, ja tilsidst bemægtigede han sig hele Samtalen, saa at jeg ogsaa blev tilovers her. Jeg reiste mig og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet, idet jeg ønskede af mit ganske Hjerte, at Klokken snart maatte blive Tolv, for jeg kjedede mig i Grunden dygtig.
Lidt febrilsk slog hun sig ned paa Chaiselonguen ved Havedøren, der stod paa Klem. Hun ventede Visiten. Ellen reiste sig og gik ham imøde. Han var taget til Veile. Schønaich spurgte til hendes Befindende: om det var bedre ... -Meget bedre. Men hun havde jo været meget syg.
-Hebraisk aa nei det er bare helt andre Idéer end dem, de 9,999 af 10,000 lever i -Ja det tror jeg. Men jeg vilde vist ikke have levet denne Dag, hvis jeg ikke havde haft min Slægt til Rygstød. Jeg har haft den til at leve Livet med ... Derfor vil jeg ogsaa dø som Aristokrat ... Men Tante kommer deroppe paa Trappen ... Hun leder vist efter os ... Ellen reiste sig, og Hr. Winsløw fulgte ...
Ellen nikkede, reiste sig og gik bort fra Flygelet. Schønaich sang. Lidt efter gik han. Aftenen efter mødte han Ellen, da hun kom fra Moderens Grav. De hilste venligt paa hinanden og uden at sige noget, gik de begge henimod Lindegangen. Da de havde gaaet nogle Skridt derinde standsede Ellen. -Jeg har en Ting at sige Dem, sagde hun. Schønaich ventede.
Dagens Ord
Andre Ser