Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Det var en Række af Løb, Triller og Trimulanter, som syntes aldrig at ville faae Ende. Tilsidst reiste jeg mig fra min Stol, for at gaae hen til Corpus Juris og fortælle ham, at jeg var lige paa Nippet til at falde i Søvn; men han kom mig imøde paa Halvveien for at gjøre mig den samme Meddelelse med Hensyn til sig selv.
Vi befandt os ved et improviseret Hof, som kun var nogle faa Dage gammelt, og det var ikke uinteressant at lade Øinene løbe hen over de forskjellige Grupper, som vi, staaende midt i Salen, betragtede. Pludselig blev der stille og Alle reiste sig, da General Paëz traadte ind.
Kom nu strax og følg med mig!« Corpus Juris reiste sig da og fulgte mig, skjøndt med synlig Uvillie. Han traadte hen foran den Lysblaaøiede, gjorde et keitet Buk for hende, talte Noget om at have den Fornøielse, gjorde derpaa nok et keitet Buk og gik hurtig bort. Jeg stod og stirrede forfærdet efter ham: jo det var rigtignok en Broder, som jeg kunde have Ære af!
Da han var gaaet, reiste Ellen sig. Hun begyndte at gaa frem og tilbage, aabnede Dørene og flakkede gennem Stuerne. Hun rørte ved alting, slap det igen og gik videre. Hun gik til og fra, betragtede et Maleri. -Det hænger skævt, sagde hun, gik frem for det. -Ja det hænger skævt. Hun fandt en Flakon Sherry: Det var hendes Mand, som havde drukket. Hun hældte lidt op. Drak det og gik igen.
Ellen reiste sig og lod raslende sine Sølvringe falde tilbage paa sin Arm. Bare De ikke er doven, sagde hun, De holder ikke af at bestille noget, Carl, og jeg hader ørkesløshed. Hent saa Bogen ... Ellen havde talt i en irriteret Tone, og hun begyndte at gaa frem og tilbage paa Gulvet, mens hun gned Sølvringene i sit Armbaand op og ned paa sin Arm.
»Saa De vil endelig derover? ja, ja, saa kom da!« sagde Præsten, idet han reiste sig og gik i Forveien. Jeg fulgte ham over i Studereværelset, men her ventede en ny Skuffelse mig.
Han skrev som sædvanlig kort og forretningsmæssig at paa Grund af et Personskifte ved Fabrikken var det bedst, at jeg allerede om fire Uger reiste til ham i London.
Ambrosius . Det er for seent, thi jeg har alt forkastet det Tilbud, og det gjøres mig ikke længer. Og det er for silde, for ... Abigael . Nu? Ambrosius . For om jeg saa reiste tusinde Mile herfra, saa kunde jeg dog ikke glemme Jer mere. Ambrosius . Hvorfor vil I da have, jeg skal reise? Abigael . Fordi jeg vil Eder vel. Ambrosius . Vil I mig vel, saa lad mig blive, hvor I er.
Han spurgte saa godt, at jeg kunde klare Alt, og da jeg reiste mig, kunde jeg min Stereometri. H. C. Ørsted derimod var Alles Yndling.
Hun reiste sig, men i samme Nu foer hun sammen. Felix, Felix, hvad er det dog? sagde hun; der lød fra Gaarden et langt og hundredtunget Skrig. Schønaich drog hende til sig. De begraver ham, sagde han. Vent blot. Hun forstod ham ikke. Hun lænede stille Hovedet til hans Bryst; de hørte kun en enkelt Violin. -Det er Guyla, der spiller.
Dagens Ord
Andre Ser