Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juli 2025
Men Sveden sprang frem og væmmelig ved at lemlæste sig selv, slap hun Sprøiten. Hun blev svimmel, gik hen over Gulvet og lagde sig paa sin Seng. Indtil hun pludselig reiste sig igen, gik hen foran Speilet og hastig gød Vædsken ind under sin Arm. Sacrebleu la beautè du diable!
Jeg var ikke ældre end godt fjorten Aar; saa sad han ved Siden af mig og kyssede mig vel ogsaa, eller vi gik Ture sammen. Ak, kjære Ven! det var skrækkeligt! tænk Dem, jeg gik i den Tanke, at det skulde saa være, det Menneske var mig saa skrækkelig imod. Saa reiste han bort, og vi skrev undertiden til hinanden Gud maa vide hvorom.
Saasnart han saa os, reiste han sig øjeblikkelig op og lukkede Bogen i. »Guds Fred og Velkommen«, sagde han, idet han gav os hver især et djærvt Haandtryk, »saa faae vi dog endelig engang igjen Folk fra Præstens at see hos os; det er da ogsaa længe siden. Værs'go at tage Plads!«
»Ja gjerne«, svarede jeg, idet jeg øjeblikkelig reiste mig forat efterkomme hendes Opfordring, thi det var jo bedst, at hun lærte sin tilkommende Svoger at kjende, og ved en saadan Leilighed vidste jeg, at Corpus Juris vilde vide at optræde paa en Maade, saa at jeg skulde have Ære af ham.
Jeg kaldte Kellneren hen for at betale og spurgte, om han ikke kjendte en Enkefru Jagemann, som oftere skulde komme dèr. »Hun sidder inde i det lille Værelse,« svarede han. Jeg reiste mig og gik derind. Hun flyttede sig urolig i sit Sophahjørne, og da jeg traadte hen og hilste, saae hun saa skrækslagen ud, at man mindst skulde tro, hun befandt sig ene med mig i en Jernbanecoupé.
Forlæggeren raadede til det Sidste, og det var vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt, om Bogen havde faaet saa god Modtagelse, dersom den havde baaret Forfatterens Navn. I October 1862 reiste jeg atter bort denne Gang gjaldt Reisen Holland og England. Faa Dage efter min Bortreise kom Bogen ud.
Ellen saa over og ganske apatisk sagde hun: Ja hvis Du synes. Og han maa jo dog som Stamherre ... Det er ganske sandt, men ... Jeg havde troet, det var Dig ubehageligt. Saadan at have en voxen Søn Ellen reiste sig lidt i Stolen. Det begyndte at gaa op far hende, hvad det dreiede sig om. Ja, sagde hun, det vil blive besynderligt. Hun skød Slæbet til Side med Foden og stod op.
Snakker Du i Søvne?« og da han reiste sig op og saae mig staae i det aabne Vindue, gav han sig til at skænde og heftig bebreide mig min Uforsigtighed. Nu begyndte ogsaa Gamle at røre sig. »Nicolai, Nicolai, hvad har Du for?« og da han saae mig i det aabne Vindue: »men er Du gaaet fra Forstanden?
-Ja De ser vel snart her op, Pastor Assens, sagde Ellen. Hun blev liggende paa Chaiselonguen. Lidt efter hørte hun Toner af Violiner fra Haven. Hun reiste sig og vilde lukke Vinduerne, men hun standsede bag Persiennerne og lyttede. Hvor det var smukt Ia hun saa ud det var Zigeunerne som spillede. Hun satte sig stille. Violinerne sang.
Efter at Maag, der havde havt stærk Feber den første Tid, var blevet meget bedre, kom der en Dag ridende Ilbud fra Veile for at hente Ellen. Den gamle Lind var blevet meget syg og vilde se hende før sin Død. Ellen vilde først ikke tage bort, men da Faderen ønskede det, reiste hun. Hun maatte blive der fire Dage ... Saa blev det bedre med den gamle.
Dagens Ord
Andre Ser