Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Tine var saa flink til at finde dem under Sneen. Hun kendte Pletterne, hvor de voksede, og hun rodede og rodede, til hun fandt dem. Gækkene stod tæt ind under Muren. Tine laa ned paa Knæ og gravede med sine rappe Hænder, som blev røde. -Se, se, raabte hun, naar hun fandt det spæde Grønne. Ja, hvor det er kønt, sagde Moderen, som stod i Vinduet.
Men efterhaanden blev det anderledes. Thi Pastor Assens talte sig efterhaanden varm. Og hans gammeltestamentlige Forklaring, den kom pludselig til hende som en Spreder af Taager i hendes tvivlfyldte Sjæl. Alt, hvad hendes store Slægt havde forbrudt, det faldt som en tung, uafkastelig Byrde paa hendes Skuldre, og der var ikke andet at gjøre end at bede og bede og lægge sig i Knæ, Dag og Nat.
Han flyttede sig træt baade af at sidde og af at ligge. Han lagde sig op paa Knæ og saá ud. Det var altid lige ét: Træer og Huse og Mark. Det eneste, han brød sig om, var smaa Hunde. Dem vilde han ud paa Perronen og klappe.
Ned paa sine Knæ og bed om Naade, elendige Pjalt, som han er, eller jeg skal...! Ambrosius . Nei, Hr. Baron; Een Gang har jeg forglemt mig selv og knælet for et Afgudsbillede ... det gjør jeg ikke mere. Jeg bøier fra nu af kun Knæ for min Gud og Skabermand. Baronen . Vil han ikke? Det skal vi faae at see! Niels Bruus! I Hundehullet med ham, paa Vand og Brød, til han neier sig og be'er om Naade!
De sad igen stille, mens Hundene blev ved at jamre: Det er ikke til at holde ud, sagde Berg. Han rejste sig for at gaa op til Hundene. Moderen og Herluf blev alene og hørte hans Skridt over Loftet. -Mo'er, sagde Herluf stille op imod hende i Mørket: Døer da Kongen? -Gud forbyde det, sagde Moderen. Herluf tog om hendes Knæ, hun havde saa underlig en Stemme.
Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: -Det var en Springer for Kate. Ida havde ikke forstaaet straks men nu rejste Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... -Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under hendes.
Han var bleg. "Tror Du jeg tør?" Og hans løftede Haand fo'r ind mod hendes Ansigt. Hun skreg. Men snart staaende op, snart i Knæ, blev han ved at slaa hende med knyttede Hænder, i fortvivlet Raseri. Raabte: "Skøge Skøge" og slog og slog. Saa rev han Døren op og sprang ned paa Vejen. Hoff og Høg havde stoppet deres Damer ind i en Droske og gik alene hjem over Halmtorvet.
-Ja jeg vil endogsaa sige Dem, sagde han bestemt, en ganske særlig Forsigtighed, Hr. Adolf. Adolf holdt Hatten mod sit Knæ: Ja, sagde han ironisk, men Ordene kom lidt hastigt efter hinanden; Bankerne maa jo vide, hvad de gør. -De tror det, sagde Konferentsraaden skarpere.
Hendes Mand sad stadig med Hændene foldede mod sine spidse Knæ. -Ja, sagde han og nikkede: han kan se det, om det er Døden. -Sig 'et ikke, Jakob, sagde Konen, der begyndte at græde, som om Baronesse Emmely allerede var død. Og de sad lige stille, hver i sin Stol, i det store og stille Hus ...
Nu skal I høre, hvad det indeholdt: "Efter Modtagelse af denne Skrivelse anmodes De om at løslade Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment, der er bleven udvekslet med Oberst Mason af Hesteartilleriet, nu i Verdun." Og medens han læste, lo han atter, Vogterne lo, og Fyren med det ømme Knæ lo.
Dagens Ord
Andre Ser