United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han havde trukket en Pistol frem fra sin Præstekjole, men jeg rev den ud af hans Haand og faldt atter over ham med mine Knæ paa hans Bryst. Da jeg, halvt blindet, søgte efter mit Sværd, som han saa listigt havde skjult, gav han sig for første Gang til at skrige frygteligt op.

Og de flettede en Krone af Torne og satte den hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!" Og de spyttede ham og toge Røret og sloge ham Hovedet. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

Da jeg hørte disse grusomme Ord og saa det fortrukne hvide Ansigt lige foran mit, maatte jeg støtte mig til en Stol, thi enhver fornuftig Tanke forlod mig, og mine Knæ kunde næppe bære mig. Men jeg samlede alt mit Mod, og Harmen skød op i mig ved Tanken om, at hele mit Liv havde været viet denne Mand og mit elskede Fædreland, og at dette var Lønnen.

Og naar de sad efter Middag, og hun følte hans Hoved mod sit Skød det søgte jo altid om Støtte og han sad taus og helt stille ... og uden at hun vidste det, klappede hendes Hænder hans Haar hvor var det ikke blødt. Da, en Aften, var han falden i Søvn. Hans Hoved laa op mod hendes Knæ ... Saa sank det ned; og hun løftede det op, saa varsomt og lagde det helt i sit Skød.

Medens jeg laa paa Knæ foran en stor Trækasse og prøvede paa at pakke nogle Bøger ned i den, blev der banket paa Døren, og uden videre kom min Vært ja, for det er han nu ind i Stuen. "Du gode Gud! Hvad er det? Hvad bestiller De?" "Pakker ind," svarede jeg og rejste mig. Han gjorde en utaalmodig Bevægelse. "Passiar!" sagde han. "Det er ikke nødvendigt at pakke ind.

Idet hun gav mig et usædvanligt langt og fast Haandtryk hun havde en ejendommelig inderlig Maade at give En Haanden paa smilede hun, men kun med Øinene, og saae mig helt ind i Sjælen med et Blik, der var ligesaa forskjelligt fra alle tidligere, som »du« er fra »De«. Alt Blodet strømmede mig til Hovedet; da hun slap min Haand, dirrede den, og ogsaa mine Knæ rystede.

Hun saá til Siden, vilde knibe ud fra Blikket, men følte det hjælpeløst imod sig, kunde ikke slippe fra det. Øjnene var store, glasagtige. "Vug Aage, Nina," sagde hun. Nina havde siddet og strikket ved Lampen. "Hvor er William?" spurgte Moderen. Han sad sammenkrøben paa en Skammel og sov, gemt bag Gardinet. Billedbogen var falden ned paa hans Knæ.

-Og han kastede sig ned paa den opblødte Jord og rev i Snavset med sine fortvivlede Fingre, mens han hulkede og græd og bad ... og atter rejste sig op og laa paa sine Knæ og skreg: -Lille Gud nej lille Gud; som et Barn raabte han: Du lille Gud.... -Og der var ikke noget at sige eller at trøste, sagde Sundt: han skulle jo rykke ud.

"Sannæs, naa det var en underlig, teoretisk Rolle, men sæt Dem, kære Ven, og lad os tale om Tingen," Professoren skød en Stol hen til William og satte sig selv i en anden. "Véd De nu ogsaa, hvad De gør?" sagde han saa og lagde sin Haand deltagende paa Williams Knæ, "at være Skuespiller, unge Ven, det er den sørgeligste Bane i Verden."

"Aa, De har gjort mig vild!" udbrød han, idet han slap min Haand og støttede begge Albuerne paa sine Knæ, medens han puffede sin Hat tilbage i Nakken. "Fuldkommen vanvittig af Raseri og Skinsyge. Det Bæst Malcolm! Og saa at se paa Campion ved Middagen, og værst af det hele, Christopher i Logen til 'Carmen'! Lille uartige, slemme Pige!