United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fede Snegle maver sig frem over Dyndet trækkende efter sig brede Strimer af Slim. Her finder jeg hende igen. Jeg kommer forbi for at se, om der skulde være en Due nede for at drikke. Hun ligger paa Knæ paa en Sten og øser Vandet op i sin hule Haand for at vaske sit Ansigt rent. Haaret sætter hun en Smule op efter Billedet i Vandspejlet.
Saa sagde Moderen, som saá hun paa noget, der var uendelig langt borte: -Det var lige før mit Bryllup, Du rejste. Marschalinden havde foldet Hænderne over sit Knæ. Ja, sagde hun: det var lige før dit Bryllup. Og efter et Øjebliks Tavshed lagde hun til: -Alle kan vi jo ikke blive i Landet. Faderen traadte hen til dem: -Hvad sidder I to og taler om?
Og han tog ned om Ida med et Par kærlige, aandsfraværende Hænder: -Ja, min Ven, ja, min Ven. -Hatten, Brandt, sagde Moderen. De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind mod sit Knæ, saa hun snublede over hans Støvler. -Brandt, sagde Moderen, jeg véd ikke, hvordan Du gaar med Barnet.
Men to brede Mænd henne ved Teltvæggen, der fulgte hver Hestenes mindste Bevægelse, sagde: -Det er hørt. Folk begyndte at le igen, saa de virrede med Hovederne, leende ad hinanden, fordi de lo ad ingenting. -Men de springer smukt, sagde Ida, der holdt den venstre Haand mod sit Bryst og støttede den højre mod Karls Knæ.
"Nu er den der. Kom saa." Han og Johannes laa nu begge paa Knæ i Bunden af Baaden og stak Enderne saa langt bag ud mod den anden Ræling som muligt for at holde Baaden i Balance. "Saa op med den. En, to, nu gaar den Ohøj." De to Mænd løftede til, saa Baaden sitrede under dem. Elias havde smidt sig ud over den anden Ræling, saa han næsten laa i Vandet.
Fru Brandt vaskede selv Porcelænet af og samlede Stykke for Stykke i brede Stabler. Men saa paa én Gang satte hun sig ned paa Stolen ved Buffet'en. Fru Brandt græd. Ida blev staaende Foran hende: hun havde aldrig set sin Moder saadan rigtig græde. Saa rørte hun sagte ved hendes Knæ. Og Fru Brandt tog Barnet op til sig, mens hun blev ved at græde.
Karl nikkede igen til Ilden: -Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Værdigheder, sagde han. Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort fra hans Knæ. -Hvad tænker Du paa? spurgte han. -Paa din Mo'r. Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl førte Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt efter lidt.
Aa, men det er nu alligevel saa sørgeligt, at Børn skal føle saadan over for deres egen Fader! Og det er slet ikke sandt, hvad Fader vil bilde Folk ind, at det er Moders Skyld, at vi hader ham, for hun gaar netop altid og formaner os til at være venlige imod ham; og Pigebørnene gør sig ogsaa Umage for det, men jeg ikke! Om han saa kom og tiggede mig paa sine bare Knæ, saa gjorde jeg det ikke!
Saaledes gik et Par Uger paa Thorsholm. En Aften var de blevet inde. Ellen frøs og havde fundet det altfor koldt at spadsere. Hun sad med Foden stemmet imod Risten og læste foran Kaminen. Naar hun løftede Blikket, mødte det Carl, der hang i en Stol, drømmende med opspilede Øine og Hænderne foldede over sine Knæ. Ellen faldt selv hen, glemte Bogen i sit Skød og stirrede paa Bøgeblokkene i Ilden.
Stær med aaben Overfrakke og halvt i Knæ af Foraselse der haabede, i Teatrets Interesse, at kunne se Etablissementet to Dage før den øvrige Presse af Hensyn til sin skandinaviske Korrespondance.
Dagens Ord