Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Da Berg den næste Formiddag ringede paa hos gamle Adolfs, lukkede den gamle Pige op. Inde i Dagligstuen sad seks, syv Damer tavse, med Hænderne i Skødet, i en Kreds ude paa Gulvet, som sad de paa Vagt om et usynligt Lig. Der var saa mørkt, at man knap kendte Ansigterne. Det var lutter Paarørende og saa Frøken Hansen, der sad ved Siden af Fru Adolf og hele Tiden klappede hendes Hænder.
Andrea Margrethe gav Hesten et Stykke Brød, idet hun klappede den og talte godt for den. »Hvor gammel er den egentlig?« spurgte jeg. »Den er ligesaa gammel som jeg: vi holde Fødselsdag sammen.« »Hvorledes høitideligholder da Gamle sin Fødselsdag?« »Jeg fletter en Blomsterkrands, som jeg sætter paa Hovedet af den, og som den bagefter faaer Lov til at æde. Men kom nu ind og see Fadeburet!«
-Vist saa, sagde Asta og tog hende næsten paa Skødet: noget er der, noget maa der være, sagde hun og klappede hendes Haar. -Det bli'r jo godt igen, det bli'r jo godt igen, sagde Asta nu som den Gang: Lille Mus lille Mus. Mathilde næsten stønnede og rev sit Hoved bort: det gamle Kælenavn pinte hende nu: Nej, nej, sagde hun heftigt. -Mathilde dog men Mathilde dog.
Fru de las Foresas klappede Charlots krøllede Haar, og lidt efter lidt blev Charlots Aandedrag dybere og han faldt i Søvn. Fru de las Foresas tog lempeligt sin Haand bort fra hans Hoved, og hun rejste sig. Hun tog Lampen og saá længe paa sin lange Dreng, der laa og smilede i Søvne. Taarerne løb ned ad hendes Kinder. Fru de las Foresas havde jo saa let ved at græde.
Ida nikkede kun foroverbøjet, medens der var noget over hende som over et Barn, der stopper Fingrene i Ørene, naar det vil læse, og hun tog ikke Øjnene fra den nøgne Mand, der satte i Spring. Folk klappede og klappede. -Han springer godt, sagde Karl.
Og i sin Glæde over Helleflynderen klappede han Johannes paa Ryggen og forsikrede ham, at han var en flink Gut og nok skulde blive en dygtig Fisker. Johannes tog imod Klappene, men saa ikke særlig overbevist ud. "Du er da ikke syg, Gut?" spurgte Elias. Johannes rystede paa Hovedet og reiste sig for at overtyde de andre om, at han ikke fejlede noget særligt. "Ja, lad os saa se at komme hjem."
Og da alle klappede, under langtrukne Bravoer, der gik over til et stort Hurra Etatsraaderne aabnede Mundene taktfast, ni Gange, stumme som Havets Fisk rejste Konferensraaden sig og sagde højtideligere, med Glasset i Haanden, mens der blev stille: Han vilde sikkert bringe Hans Majestæt denne Forsamlingens gentagne Hilsen.
Hvilket Ridt. Carl sad bleg. Hvor De sér forskrækket ud, hun lo: Er De angst for Deres Liv? Hun klappede sit Dyr paa Bringen, gav det Sukker og sagde: Hent min Pidsk. Den laa et Par Alen derfra i Sneen. Carl stod af uden at tale og hentede Pidsken. Ellen saa efter ham. Og da han kom tilbage og rakte hende den, sagde hun: -Carl De er angst for mig?
Alle Damerne rejste sig fra deres Pladser og Frøken Kjær og Frøken Friis klappede i Hænderne, til de alle fulgte efter, mens Ida stod helt rød i Kinderne i Lyset, og der dannede sig en hel Kreds om den gule Kjole. -Hun er knusende, sagde Frøken Kjær, der brød ud af Kredsen, og tog om Ida, som vilde hun mase hende.
Atterbom klappede: Saa løfter vi Enderne.... Tilraabet var til de studerende. Hr. Atterbom blev altid »raa«, naar han stod ved Hesten mellem Realisterne, der tog imod i Skjorteærmer og spyttede i Hænderne. -Naa, naa, saa sætter vi i; Hr. Atterbom talte som en Kusk, der driver et gammelt Øg, mens den rødhaarede lagde for som en skræmt Kapellan for Bispen.
Dagens Ord
Andre Ser