United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar han var fuld, vilde han altid have hende om sig. Hun skulde sætte sig paa hans Skød, og han havde Anfald af Ømhed, hvor han klappede hendes Haar og kyssede hende og stirrede saa stift paa hende med dorske Øine. Ellen sad bleg under hans modbydelige Kærtegn. Han fortalte, og han vilde have mer at drikke og hun var glad ved at kunne reise sig og skænke for dog at komme bort fra hans Skød
"Hvorfor skulde jeg være vred?" Ingen af dem kunde sige, hvordan det var gaaet til, men William havde taget hendes Arm og sad og klappede den med sin Haand. Der blev ikke talt mere, han sad og vilde fange hendes Blik og blev ved at klappe hendes Arm. Musikken var gaaet over i Galop ... Saa rejste han sig halvt og bøjede sig frem over hende ... "William," det lød kun som et Suk.
Husmandskonen begyndte at tilberede Drikken helt inde i Dybet af Skorstenen, for hvis Madammen skulde komme ud. Men Madam Balling kom ikke ud. Hun sad hos Bolling og klappede og klappede hans famlende urolige Haender. Helst havde hun begravet sig langt, langt borte.
Imidlertid var det jo ligegyldigt, hvad jeg sagde til denne Tysker, men han maa aabenbart have ment, at jeg havde sagt noget meget morsomt, thi han lo hjerteligt og klappede mig igen paa Skulderen. Jeg nikkede til ham og marscherede ud af Døren saa koldblodig, som om jeg var Afdelingens Kommandant. Et hundrede Heste stod bundne i Gaarden, og de fleste af dem tilhørte Polakkerne og Husarerne.
-Annie, Annie, kaldte halvhojt Appel i Feberen Tak at du kom. -Om lidt blir her koligt hans Stemme lod saa mildt saa gaar Solen ned ... her er saa smukt, naar Solen gaar ned ... og vi er sammen.... Han smilte og trykkede Tines Haand, som han bestandig holdt: -Hvor du var god, at du kom, sagde han og klappede Haanden du er saa god ... hvor du er god....
Lord Robert stod og klappede den ældste Engel paa Haaret, hun var endnu ikke gaaet i Seng. Hun er noget af det yndigste, og saa høflig og saa forskellig fra Mary Mackintosh' Børn. Han forestillede Hr. Campion for mig, og vendte saa tilbage til Mildred Engelen. Pludselig fik jeg Lyst til at gøre Ulykker, det var Reaktionen efter de sidste kedelige Dage, saa saá jeg op paa Hr.
Og naar de sad efter Middag, og hun følte hans Hoved mod sit Skød det søgte jo altid om Støtte og han sad taus og helt stille ... og uden at hun vidste det, klappede hendes Hænder hans Haar hvor var det ikke blødt. Da, en Aften, var han falden i Søvn. Hans Hoved laa op mod hendes Knæ ... Saa sank det ned; og hun løftede det op, saa varsomt og lagde det helt i sit Skød.
I den ene Dør til Gangen hoppede de tre Frøkener Gravesen og den Stæhrske Niece som forsultne Spurve om samme Tvebak, den ene bag den anden, indtil Professor Gerster, der nu stod i en Kreds af bestjernede Honoratiores, klappede i Hænderne og sagde, at Publikum ventede.
Ud og ind igen og endnu en Gang ind. Han stod i Kunstnerværelset varm og ophidset af Bifaldet. De klappede endnu. -Ind ind, raabte Hr. Theodor Franz fra Døren. Ind igen. Charlot vendte tilbage. Han havde Favnen fuld af Blomster. Træt lod han dem falde ned paa Gulvet og lænede sig til Dørstolpen. Han følte en Haand gennem sit Haar og saá op.
Naar han kom i Seng, græd han fortvivlet. Han græd over sine Klæder og over Fru Simonin og over dem, der ikke klappede mere, og over Fru Simonin, der sagde saa meget stygt. En Aften laa Charlot længe og saá ind i Kaminen, hvor Ilden flammede. Han stod op af sin Seng og tog Hr. de las Foresas' to tørre Laurbærkranse og kastede dem ind paa Ilden.
Dagens Ord