Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Ogsaa Isidor sukkede: Hvad er det da ...? Den gamle Dame stirrede fortabt hen for sig; hendes Hænder laa nu i hendes Skød, og Tommelfingrene boltrede sig i nervøs og rasende Fart omkring hinanden: Det er mit Salighedshaab ... brast det ud af hende. Men Herregud, lille Mor, lo Herredsfuldmægtigen og klappede hende paa Kinden Du kan da begribe, at St.
Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham. Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder. -Hvad er der, min Dreng lille Dreng hvad er der med min Dreng? Han knugede Hænderne fast og svarede ikke.
En Dag, da jeg sad i mit Kvarter og spillede Kort med den unge Morat af Jægerne, blev Døren aabnet, og ind traadte Lasalle, vor Oberst. Morat og jeg sprang op og gjorde Honnør. "Min Gut," sagde han og klappede mig paa Skulderen. "Kejseren vil tale med Dem Klokken fire." Alt i Værelset kørte rundt for mig ved disse Ord, og jeg maatte gribe med Hænderne i Bordkanten.
Se, nu har De allerede Taarer i Øinene! udbrød hun og klappede mig moderlig, De er meget følsom ualmindelig, men skam Dem ikke over det, i alt Fald ikke overfor en Kvinde, De vil blive en god Ægtemand .... Hvor jeg kan tro det?
Den lille Student med den ægteste Frugt faldt for Katinka: -Der kysses, raabte Frøken Agnes. Katinka vendte Kinden til, at "Frugten" kunde kysse. Han var rød i Hovedet og kom nærmest til at kysse hende paa Næsen. Katinka lo og klappede i Hænderne: Jeg falder, jeg falder.... -For Huus, sagde hun. Huus kom hen og bøjede sig ned. Han kyssede hende paa Haaret.
De var altfor optagne til at lægge Mærke til mig, men en anden Officer, der stod ved Døren med en lang Pibe i Munden, kom hen til mig og klappede mig paa Skulderen, idet han pegede paa vore stakkels Husarers Lig. Han sagde samtidig noget, der vist skulde være morsomt, thi hans lange Skæg aabnede sig, og nogle skinnende Hugtænder kom til Syne.
-Ja der er jo intet i Veien men allerede imorgen ... -Det vil skaane mig for Besøg og Visiter ikke sandt, saa bli'er det imorgen? Tak Urne du er saa god. Hun lænede sig atter til ham og løftede Ansigtet op imod hans: -Ja, sagde hun, det vil gøre mig godt at komme til Ro. Urne klappede hendes Kinder: -Ja naar Du blot kunde blive rigtig rask igen, sagde han.
Og saa hørte de en Støj og mange, der raabte og klappede ... -Ja, saa ka' vi gaa, sagde Konen. De gik hjemad i langsomt Trit, uden at sige meget. Da de havde gaaet længe, sagde Faderen og stod lidt stille: -Ja, naar kun Drengen beholder hele Lemmer, Madam. Madammen sagde: Det er en Øvelse. Paa det sidste Stykke Vej gik Faderen med Klaus i Haanden.
Saa traadte hun ned ad Stentrappen, der førte til Havet, og de satte sig stille paa Trinet, tæt ved hinanden. Havet lyste foran dem. Inderst inde spredtes Fosforglansen som et Skum af Stjerner i det mørke Vand. Ellen betragtede Carl, og mens hun tog hans Hænder og klappede dem sagte, sagde hun: -Jo, Carl, De maa blive lykkelig.
Og mens han saá paa alle disse pralende, sammenhobede Ting, sagde han til sig selv: "Han laaner mig dem han laaner mig dem ..." Saa kom Etatsraaden. Han klappede, mens han lukkede Døren, den røde Paryk fastere paa Hovedet, vendte sig med et forbindtligt Smil. "Hr.
Dagens Ord
Andre Ser