Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
"Negoro," kaldte Kaptajnen igen, og atter foer Dyret op med alle Tegn paa ustyrligt Raseri. Negoro kom nu langsomt og modvilligt ud af Køkkenet; men næppe fik Hunden Øje paa ham før den foer lige løs paa ham og sprang til for at sætte Tænderne i hans Strube. Men med et Slag af en Haandspade holdt Kokken sig den fra Livet, indtil et Par Matroser havde faaet et sikkert Tag i den.
Mon det ogsaa kunde kukke? Hun rejste sig for at kigge lidt nærmere paa Uret, da der i samme Øjeblik, lige oppe over hendes Hoved, lød nogle underlige, uartikulerede Hyl og en heftig Banken og Hamren som af knyttede Hænder mod en lukket Dør. Stille! raabte Hendes Naade ude i Køkkenet. Og Jansen sank rædselsslagen ned paa sin Plads i Sofaen.
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Støvler altid render hun i mine Knap til Stationen.... -Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen. -Og #mine# Handsker maa jeg være fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af Hænderne paa Ida. Og der smækkes igen med et Par Døre. -Hva' var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade Hænder fra Køkkenet. Hun har skrællet Kartofler.
Hun tændte Lys i Køkkenet og hun syslede med Roserne inde i Sovekamret paa Sengen. Katinka sad stille i sin Krog og hørte kun hans Navn, der bestandig vendte tilbage. Første Gang, at hun hørte hans Navn i alle de Uger. -Men hvordan er han? sagde Frøkenen. Hun kom ind og løftede Katten, der sov, op af Lænestolen, og hun satte sig nedenfor Forhøjningen med Hænderne foldede over Katten i sit Skød.
Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen. -Hva' er der løs, raabte Agnes fra Køkkenet. -Vi mader Fuglen, sagde Louise-Ældst. Hun var sprunget op paa Bænken med sin Skønhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden. -Uh, han bider, raabte hun. Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde: -De bli'er jo ved at være rene Børn naar man ikke kender noget til Verden....
-Rup Dig, Lars, sagde Tine. Hun fløj ud og ind, alt mens hun rørte Pundkagen i et Fad saa stort, som skulde den hele Egn spise sig til en Forstoppelse. Moderen stod hjælpeløs midt i Køkkenet. -Tine, at der bli'r nok. De véd, hvad Jespersens lægger i sig, naar de er ude. Flødepiskerne klang mod Lerfadene, og Mandfolke-Marie fyrede paa, saa Ovnen var glødende.
Ude i Køkkenet blev der ganske stille en sagte Ragen bare af en enkelt, som søgte noget op under Bordet efter Fægtningen. -Himmelhunde, sagde Faderen. Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vaagnede paa Klokkeslet: -Nu er der vel tænkt udførligt over Statens Bedste, sagde han og fik Kaffen, før han gik paa Værkstedet. -Da Faderen døde, blev det jo helt anderledes.
-Tag saa Suppen. Schrøder kom til Besindelse igen: hun vilde sige til Johan Kusk, at han holdt sig færdig, hvis det var; og hun gik ud i Borgestuen, hvor han sad og ventede paa sin Kaffe. -Saa faar hun ogsaa spist først, tænkte Schrøder, og pludselig begyndte hun at græde: -Den lille Stakkel, sagde hun. Da hun grædende kom tilbage, stod Ida i Køkkenet. -Hvad er der dog, Schrøder? spurgte hun.
Herluf var vant til deres Frimurervæsen: de saa' aldrig hinanden uden strax at signalisere med en Talstørrelse eller et Firma. -Skal vi saa spise, raabte Adolf, der var febrilsk og med skinnende Øjne som En, der har drukket, og slog i Bordet med sin Stok. -Ja hvis vi faar noget, sagde Berg. Spenner og han vilde til at fortælle Optrinet i Køkkenet mellem Chefen og Madam Martens.
Det begyndte at skumre herinde, hvor Lindene skyggede, og de gamle Kroge laa i Halvmørke. Det var anden Gang Frøkenen nævnte Huus' Navn ude fra Køkkenet. Katinka fór sammen. Hun troede, hun selv havde sagt det højt, i Tanker. -Der er jo en Hr. Huus paa Jeres Egn, sagde Frøkenen igen. -Ja, Forvalter Huus, sagde Katinka. Kender De ham? Frøkenen kom frem i Døren. Men om hun kendte ham!
Dagens Ord
Andre Ser