United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Enkebaronessen, der maatte blive ene tilbage paa Næsset og forberede Modtagelsen af de nygifte, svor, at hun skulde huske sin Svigerdatter denne Tort, selv om hun, den gamle, saa blev hundrede Aar! Herskabet, Lærerinden og Karen sad ved Frokostbordet inde i Spisesalen, hvor Niels gik og vartede op ....
Og saa skjultes Køretøjet af Havens Træer. Hun var nydelig! udbrød Clara. Ja nydelig! gentog Pastoren. Malet! sagde Fruen, og Gæren i hende ligesom hævede sig. Men Herskabet rullede videre gennem Landsbyen, hvor Mænd, Kvinder og Børn stod i Døre og bag Vinduer og nikkede bondetrevent eller gloede dumt ....
Ane nikkede: -Ja, sagde hun: men det er osse tit, at de ikke forstaar at stege. Der var altid Jalousi mellem Pigerne i Familien. -Og lægger for meget til Varmen, sagde Ane, der havde faaet de samme brede A'er som Herskabet. Generalinden afbrød lidt kort: -Og nu skal Anes Julie vel snart ha'e Bryllup? -Ja, sagde Ane, der er lyst to Gange, og han vilde jo gerne ha'e det snart....
Det var Søndag, og Frøken Mascani havde været paa Næsset siden om Formiddagen. Hun var kørt hjem med Herskabet, der havde været til Førstegudstjeneste. Og skønt hun var fyldt de nitten Aar, morede hun sig fortræffelig sammen med Karen og Frøken Jansen. Og saa snart hun var hjemmefra, skænkede hun ikke de ulykkelige Forhold i Præstegaarden en Tanke.
Ambrosius . Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I har vel hjemme her, kan jeg tænke. Fører denne Vei ret op til Gaarden? Bodil . Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og fornemme Gjæster. For Tyendet og Hovbønderne gaaer Veien om ad Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at følge, naar de har Ærind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Høire.
Degnen og Menigheden, baade Medlemmerne med og uden Stemme, var midt i Salmen 460: Hvor kan du dog i Synden le, Du lysoptændte Øje .... da Døren til Herskabsstolen sagte blev aabnet, og Herskabet fra Næsset, Karen og Kaninen iberegnet, traadte stille ind. Enkebaronessen sad der allerede.
Ja, Herskabet var i Kirke i Søndags. Hum! Ja, min Svigerdatter skal jo være Grundtvigianer ... saadan før Middag! ... Var min Søn med? Ja. Han sov vel? ... Skal vi gaa lidt ud i Haven, Fru Mascani? Her er saa kvalmt! Sikke ogsaa en Masse Grøntsager, I har pyntet op med herinde! ... Clara kan jo lave Kaffen, mens vi er ude ... Og lukke et Par Vinduer op, saa her kan blive luftet ud.
Og han sendte Fyren bort med et Spark, saa han trimlede ... Saaledes var Jens Oluf Rasmussen blevet. Og i Dag havde altsaa hans Kone opdaget, at han i sit syge Had til Liv og Sundhed stjal sig til at spytte sine Sygdomsspirer ud paa Skolebørnenes medbragte Mad. Ogsaa for Herskabet paa Havslundegaard blev det en krank Julefest ...
Men i det samme drev Nikolaj Langfinger ham et saadant Slag over Armen med en Stok, han havde faaet fat i, at Kniven trillede den anden ud af Haanden, og Armen sank ned som lammet. Ta' Kniven! ta' Kniven! skreg man. Der er Herskabet fra Næsset! mældte Urmageren ind i Stuen. Kald paa Baronen! raabte en Stemme tilbage. Det er jo hans Folk! Kald paa Baronen! Kald paa Baronen! lød det fra flere.
Og ved den Gamles Begravelse var Familien kun bleven repræsenteret af Isidor Seemann. Paa Kragholm, fortalte man, havde Fru Karen lukket sin Mand inde for at ikke hans gode Hjerte skulde løbe af med ham. Og paa Hvidgaard var Herskabet fuldt optaget af egne Sager. Thi skønt Fru Mona nu havde været gift med sin Palle i godt tolv Aar, var hun dog stadig ikke faldet til Ro.
Dagens Ord