Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Da jeg traadte ind i Hallen med al den Ligegyldighed, jeg raadede over, var det første, jeg fik Øje paa, Bouvets Lig med Benene trukket op under sig og et knækket Sværd i Haanden. Jeg havde den største Lyst til at hilse, da jeg gik forbi ham, thi han var en tapper Mand, men saa blev jeg bange for, at de skulde lægge Mærke dertil, og opgav det.
-Men saa blev jeg jo gift. Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over Græsset. -Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen. Katinka sad lidt. -Hun er osse gift nu, sagde hun. -Med flere Børn, siger de.... Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over Hækken.
"Jeg kan slet ikke tro paa, at det er sandt," sagde hun, efter at den første Henrykkelse var forbi. "Hvorfor lod du mig ikke vide, at du kom til Shanghai?" "Fordi jeg ikke havde nogen Idé om, at du var her," svarede jeg. "Men var du ikke hos Williams i Tientsin, og gav han dig ikke mit Brev?" "Jeg har hverken været i Tientsin eller talt med Hr. Williams.
Den Dag, det var kommet ... det var Kamilla, der havde vækket det, Kaldet ... aa, han havde taget det for en Aabenbaring. Og han havde forsaget forsaget Saadan havde han arbejdet, kæmpet mod Elendigheden, mod Jammeren, mod Sygdommen og nu, nu var det forbi Manden i William forsvandt i denne styrtende Taarestrøm, Viljen skyllede bort.
Hun blev jo længere jo mere stille, men naar Axel bød hende op, var hun villig, og hun blev ikke træt. Sigrids smaa Hænder var aldeles vaade og kolde, hendes Aande lød som lette, næsten usporlige Pust. Hver Gang en Dans var forbi, smilede hun uden at sanse hvorfor. Hen paa Natten var Tiden bleven evig om dem, de havde danset saaledes siden alt begyndte.
Saa ventede vi atter en Stund, da hørte jeg pludselig lette Fodtrin ile forbi. »Halloh«, raabte jeg, saa høit jeg kunde den Forbiilende standsede nok et »Halloh«, der blev besvaret med et »Hvor?« det var Corpus Juris' Stemme. »Her, her«, raabte jeg »ja hvor? hvor?« blev der raabt tilbage »her, her i Hønsehuset!« »I Hønse-!« men inden Corpus Juris fik fuldendt sit Forundringsraab, stod han alt ved Døren, rev den op i Hast, og ud styrtede jeg som en Død nei jeg vilde sige som en Ikke-Død af sin Ligkiste, naar denne atter bliver aabnet. »Men hvor hvor er Andrea Margrethe?« spurgte Corpus Juris forfærdet »der«, svarede jeg, idet Andrea Margrethe, som først havde holdt sig lidt tilbage, nu traadte ud.
Hun satte ikke Pris paa at blive regnet til de Paatrængende. -Fru Abel forstod hun ganske simpelt ikke. Om Aftenen sad hun ved Vinduet for at høre om han i det hele slap hjem. -Graven plejer jeg, sagde hun paa Møllen. -Satan til Fruentimmer, saa de vimser. Kiær viftede i Kontoret med sin Hat, som vilde han holde Fluer væk. Louise-Ældst var smuttet forbi ham i Døren.
Der var altid et Par Lieutenantsben at komme forbi i Dorene, naar man skulde ud eller ind. Der blev en hoj Latter ude i Gaarden, og Officererne kom til Vinduerne. Det var Wrangel, som havde tabt sit Gevaer.
Hun sad stiv og lod hende handle med sig, som hun vilde. Hun betragtede sig i det store Speil, som hun sad med udslaaet Haar: Hvorfor skal jeg dog længer være smuk, sagde hun. Hun vilde ikke mer møde Mændenes Øine, naar de hang ved hendes Skikkelse; hun vilde ikke høre deres forblommede Ord, der besudlede hende. Nu maatte det være forbi.
Igennem Ruderne saa man de fulde Boder, og Fortovsstrømmen løb bus paa Tjenestepiger, der debatterede i Nærheden af Kælderhalsene. Unge Piger fra Kursus fløj forbi hinanden med Haandslag, og »Herrer fra Forretningen« skød ud og ind i Vrimlen for at bringe Breve til den sidste Post.
Dagens Ord
Andre Ser