United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hendes Befaling var, at jeg skulde gifte mig med Dem." Han tav et Øjeblik. Jeg sad ganske stille med Hænderne foldede i Skødet og tvang mig til at holde Øjnene fæstede paa hans Ansigt. Han fortsatte, da han mærkede, at jeg ikke svarede med ganske lidt Ærgrelse i Stemmen fordi jeg ikke vilde hjælpe ham, antager jeg det kunde aldrig falde mig ind! Det morede mig at ærgre ham!
Han bliver snarere hellig , den Usselryg ... Fader vor, Du som er i Himlen ... hun foldede Hænderne og skreg af Latter. Nu stikker jeg sgu af! sagde Ørentvisten for nu faar hun sit Anfald. Nej, Maren, Maren, vi maa da blive; vi kan da ikke forsvare for Gud at lade hende ene! Fa'en ...! sagde Maren og satte i Rend ned ad en Sidevej. Maren, Maren dog ...!
"Aa nej, ikke endnu. Jeg vil ikke gaa hjem nu!" sagde jeg, uden rigtig at vide, hvad jeg sagde. Han satte sig ved Siden af mig og stak sin Haand ind i min Muffe og trykkede mine foldede Hænder det blideste, venskabeligste Kærtegn; et Barn kunde give det som Tegn paa Medfølelse.
Jeg beholder Halen, som alligevel ikke duer, og skal komme ned og lave en bedre om lidt!« Roland skyndte sig ud af Studereværelset, saa hurtigt hans smaa Ben kunde bære ham. »Naa! Her skal De se!« Detektiven klippede noget af Halen og foldede Papiret ud. »Ingen har læst det, for ingen har set det, eftersom ingen har villet hjælpe ham uden den lille Pige, som heller ikke kan læse.«
Sofie begyndte at graede hojlydt: -Som det ligner, blev hun ved, som det ligner just som hun gik og stod ... herind' om Dagene. Tine tog Billedet og betragtede det laenge: -Ja, det ligner, sagde hun og holdt Billedet, fast, som foldede hun Haenderne derover. Taarerne sprang frem af hendes Ojne for forste Gang i disse Dogn. Rundt i Huset brod Officererne op og gik til Ro. Tine tog Sjalet om sig.
Hendes Mand sad stadig med Hændene foldede mod sine spidse Knæ. -Ja, sagde han og nikkede: han kan se det, om det er Døden. -Sig 'et ikke, Jakob, sagde Konen, der begyndte at græde, som om Baronesse Emmely allerede var død. Og de sad lige stille, hver i sin Stol, i det store og stille Hus ...
Da Madam Bolling kom ind i Dagligstuen i Traekken fra alle de Dore, blev hun staaende paa Lobetaeppet og saa sig om med Taarer i Ojnene: Ja nu er de afsted, sagde hun og foldede Haenderne.
Han frygtede for at læse det, han tog det ud af Konvolutten, foldede det halvt ud og følte sig lettet, da han saá, det kun var et Par Ord ... Hans Øjne slugte underlig Ordene uden rigtig at se dem. "Vi ventede Dig i Aftes. Din Søster Nina." Andet stod der ikke. Han slap Brevet, det gled ned ad Dynen ud paa Gulvet. William tog det ikke op. Han laa og stirrede tankeløst paa Væggen.
Degnekonen løftede taknemmelig sine foldede Hænder frem mod Fruen: Sikken en Lykke for Jens, sagde hun sikken en Lykke for Jens! Og saa gik de. Men næppe havde Døren lukket sig efter dem, førend de to Unge igen begyndte paa deres Leg.
Pludselig kunde hun stanse: -Tine, sagde hun, det er, som Jorden stønner. I Haven sprang Liljerne frem. Høje og ranke krydrede de den skumrende Nat med deres sødlige Aande. Fra Dammen steg Emmen op, mættet med Muldens Duft, som den hede Strøm af Jordens Aandedrag. Om det hvide Lysthus snoede Rosenrankerne sig glinsende, og Bladene foldede sig ud, mens de spredte deres sanse-ramme Vellugt.
Dagens Ord