Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juli 2025
Saa sprang hun op: -Skal vi spille firhændigt? Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sagde hun uden Overgang: -Aa, Du, nu maa Proppen døbes ... Og det er som Fritz si'er, det gør heller ikke noget med Vejret, naar de bare kommer lunkent Vand i Døbefonten. De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru Kornerup, der slog Entrédøren op: -Kæreste De, sikken Kulde, sagde hun.
Ellen følte den pinefulde Uhygge, tog en Stage og vilde gaa: -God Nat, min Ven. Det er blevet saa silde. Hun gik henimod Døren, og henne fra Mørket betragtede hun atter sin Mand. Han kom forbi Flygelet, og hun saa i Lyset, han var bleg. Hun følte en feig Angst og turde ikke gaa. Hun blev ved Døren, spurgte ham om en ligegyldig Ting.
Saa stod Mo'er henne ved Flygelet, da Fa'er kom hen og vilde slukke Lysene. Hun lagde Armene om hans Hals og sagde: -Ja, er det ikke, hvad jeg altid har sagt det er først Aarene, der bringer den rigtige Lykke. Hvor Fa'er slukkede Lysene hastigt. En anden Dag var vi ude paa Landet. Aa du det med Landstedet, da det blev solgt det var en af de tungeste Dage af dem, som kom siden bagefter.
Derpaa til Damen: "Frøkenen vil maaske tage Plads." Madammen raslede ufornødent længe med Kulkassen. Den Fremmede hviskede nogle Ord og satte sig paa Randen af en Puf, mens Hoff tændte Lysene paa Flygelet. Saa forsvandt endelig Værtinden. Der gik nogle Øjeblikke; den fremmede Dame vedblev at tie og slog ikke sit Slør op.
Hun speidede efter hans Ansigt, mens han satte sig nær ved Flygelet: -Nei intet: og hun hørte op at spille. Greven slog Benene over hinanden og strakte sig let i Stolen. -Nei han var uskadelig. Hun skiftede Plads, satte sig hen i den lille Sofa og spurgte, hvem der var af Gæster. Greven fortalte. De talte om forskellige Ting. -Er Carl kommen hjem, spurgte saa Greven. -Jeg tror ikke
Det var naturligvis blot Klodser alle Bøgerne i Bogskabet, med malede Rygge ... og der var heller ingen Glas for Dørene ... naturligvis. William stod og lavede Navnetræk paa Laaget af Flygelet, han kunde skrive i Støvet. Han skrev en Mængde Navne, det ene ved Siden af det andet, saa hørte han Trin ude paa Gangen og troede det var dem.
Aa han lo nei, ved Du hvad det store Menneske ... Det var dog for galt ... Nu da det blev sagt, følte Ellen selv det latterlige; hun kom til at smile: Nei ikke saadan, sagde hun ... Men aa nei, det var bare en dum Idé ... Da Greven var gaaet, aabnede hun Flygelet og gav sig til at spille. Det var en gammel Melodi, som gled frem under hendes Hænder.
Ellen førte de klamme Hænder sammen i sit Skød; og da hun ikke talte, sagde hendes Mand, der følte sig utilpas og vilde en Ende paa Sagen: -Begriber Du jeg vilde næsten ønske, han havde et Fruentimmer ... Han vendte sig. Ellen fandt intet at svare, og der blev en Pause. Greven gik til Flygelet: Tingen er naturligvis, at jeg har kendt altfor lidt til ham. Og han gav sig til at tale om andre Ting.
Rundt omkring var der stillet Blomster op paa Holdere, store Træer i Kroge og Hjørner, bag Puffer og Sofaer, der stod i vild Uorden blandet med en Mængde forskellige Stole, alle magelige, men yderst varierede i Façon. Paa Pillerne stod Afrodite og Niobe paa Søjler, bag Skrivebordet Antinous. Flygelet var stillet halvt ud paa Gulvet med en udstoppet Ørn og en stor Del Fotografier paa Laaget.
Han holdt inde, rev Lommetørklædet op af Lommen og hulkede. Hoff stod ved Siden af, han lagde blidt sin Haand paa hans Haar og glattede det. William tog Hovedet bort, som om Haanden tyngede ham. "Nej, ingen tror paa mig," hviskede han. "Men i Himlens Navn, saa tag fat, Menneske, og tving dem til det." Hoff kæmpede med sin Bevægelse og gik over mod Flygelet.
Dagens Ord
Andre Ser