Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
"Mo'r, Aage bli'r sort i Ansigtet." sagde hun. Moderen løb tilbage. Barnet laa rallende med stive Øjne. Hun rev Nina væk og kastede sig med et Skrig ned over Vuggen tog Barnet op, lagde det atter ned. "Han dør, han dør," raabte hun. Hun fløj op, greb en Flaske og hældte nogle Draaber i en Ske, "Han dør," gentog hun sagtere, blev ved mekanisk at gentage: "Han er død, han er død"
De første Draaber faldt: Det bli'r en Skylle, sagde Bai. -Der er Ly i Panoramaet, sagde Huus. -Ja. Katinka tog Bais Arm. Kom, sagde hun. Der var en Renden til alle Porte. Koner og Piger slog Skørterne over Hovedet og løb af med Lommetørklæderne i Firkant over de nye Hatte. -Hej, hej, sagde Bai, nu kommer s'gu Klokkerne frem.
Saa tog han en lille Flaske i sin Medicinkasse, hældte et Par Draaber af den i et Glas, kom noget Vand i det og sagde, jeg skulde drikke det. Da jeg havde gjort det, gik jeg i Seng, og fem Minutter efter sov jeg en drømmeløs Søvn. Da jeg vaagnede, var det højlys Dag, og Klokken var næsten seks.
Jeg vil se det Sted, hvor jeg mødte ... Hallo! En Skikkelse foran mig i Frakke og Regnhat skal den samme Vej. Du faar begge mine Spover ... Hallo! Skovbunden om os fanger Lyden af alle de faldende Draaber. Det er en Efteraarsmorgen. Vi gaar ud over Markerne, Lis og jeg. Foran os jager Hunden afsted. Luften er høj. Lavt flyver Svalerne.
»Befaler Deres Durchlauchtighed et Regnbad eller et Douchebad?« ved disse Ord vaagnede jeg næste Morgen, idet tillige et Par kolde Draaber Vand, som faldt ned paa min Næse, mældte mig, at der ikke overlodes mig lang Tid til Valget. Jeg foer i Veiret der stod Præsten og holdt Vandkanden over mit Hoved. »Klokken Klokken er vist ikke ni endnu«, sagde jeg, idet jeg strakte mig velbehagelig i Sengen.
Mikkel blev staaende ved Døren, Dampen brændte ham mod Brystet og begyndte at rinde i Draaber ned ad hans Ben. Pludselig var det, som om Dampen formede sig til en Skikkelse, der kom imod ham, et Skridt til og der stod en Mand fuldt synlig, kobberrød af Varmen. Det var Kong Christiern.
Nedenunder mellem deres Stammer var Floden som et glidende Lys, og høit oppe over de sagte nikkende Trætoppe løftede barkfarvede, furede og sprukne Klippemure deres blaalige Bræm af forkrøblede Fyrrer op mod den skyfri Himmel. Af og til lød deroppefra en Brusen, der nærmede sig som en Bølge; store Draaber dryssede ned over En og Minnas Kjole flagrede til Siden.
Og han tog en Flaske Opium frem af en Skrivebordsskuffe og hældte nogle Draaber af den i sin Whisky for bedre at falde i Søvn ... Men næste Formiddag præcis Klokken ti sad Herredsfuldmægtig Seemann paa sin Kontorstol og indgød sine Medborgere Agtelse. Povl og Jørgen maatte frit lege og tumle, hvor de vilde rundt i hele Haven. Kun øverst oppe, umiddelbart omkring Huset, turde de ikke komme.
Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dækket see, hvorledes de fægtede med Benene for at holde sig nede, medens Haanden med Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar, der et Øieblik efter var ganske tørt.
"De er ikke døde," beroligede Kaptajnen hende, "de maa kunde bringes til Live igen, lad os blot faa nogle Draaber Rom i dem og faa bakset lidt med dem, saa skal De se, de kommer sig nok." "Negoro," kaldte Kaptajnen. Ved Lyden af dette Navn begyndte Hunden, som hidtil havde ligget ganske stille, pludselig at knurre og vise Tænder.
Dagens Ord
Andre Ser