Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Da dette gik op for mig, følte jeg Angstens Sved paa Panden, min Stemme kom til at ryste af Sindsbevægelse, og medens jeg begyndte at tænke paa, hvad jeg skulde gøre, tabte jeg Traaden i min Fortælling. Jeg saá, at mine Tilhørere betragtede mig overrasket, og der kom et ondskabsfuldt tilfredst Udtryk i min Medbejlers Ansigt.
Endnu medens Axel betragtede dette arme, fraskilte Hoved, hørte han, hvor Bøddelens Sværd peb og ramte, og han saa et andet Hoved hoppe fra Blokken hen ad Jorden med et Blodsprøjt efter sig. Det var Bisp Vincents af Skara. Erik Abrahamsen Leionhufvud stod og klædte sig af. Der var stor Uro dernede, mange raabte og gav ondt af sig. Axel stod ophidset og blussende ved Vinduet.
Hun havde løftet Blikket og betragtede sin faldne Mands Billede over Sofaen: -Det bliver altsammen revet op igen, paa en Dag som denne; og det er, som om man maatte opleve det igen. -Ja, sagde Hans Excellence: han gav Livet.
Ikke fordi jeg betragtede dem som umulige, men fordi selv deres Virkeliggjørelse maatte blive tom og indholdsløs i Forhold til dette milde og klare Ideal, overfor hvilket jeg følte alt det Gode i mig komme frem til Lyset og alle raa og lave Elementer synke og bundfælde sig i Sjælens ubevidste Naturdyb. Jeg betoges af en feberagtig Længsel efter at se hende.
Og rundt om hende disse Mænd, der gloede paa hende med paatrængende Fortrolighed og som ikke gjorde nogen Indsigelse mod, at en Fremmed trængte sig ind i Kresen, fordi de betragtede hende som en Art Fælleseje, som ingen Mand vilde tænke paa at hævde for sig alene. Han saa ind i hendes spillende Øjne Pupillerne var som svigefulde Svælg ned til Afgrunde, hvor der ikke var Fæste.
Hun kunde til Tider være kold som Is, og netop i Dag, da Detektiven kom, var Damen i en af sine mest tilfrosne Stemninger. Hun laa paa en Sofa i sin elegante Dagligstue. Da Tjenestepigen lukkede ham ind, betragtede hun ham ligegyldig. »Hvad skylder jeg Æren ...« »Et Indbrudstyveri, der skal være foregaaet her sidste Nat.« »Ja saa,« lød det ligegyldigt. »Carman har nok sendt Bud efter Dem.
Og alt som jeg betragtede den døde Blomst, var det ligesom den blev levende igjen indeni mig og voxede og voxede ... og saa sprang Visen ud. Saadan gik det til, om I ellers forstaaer mig, thi det er ikke saa lige at forklare Sligt. Abigael . Jeg troer nok, jeg har forstaaet Jer. Men Visen? Det var dog mig, som gav Jer Ilosen, saa faaer I vel give mig Visen til Gjengjæld.
Die Dänen haben Sie doch immer sehr perfid behandelt," hvorpaa jeg kun svarede, at det kunde jeg ikke give ham Ret i. Jeg kom forøvrigt uden Ulempe til Frankfurt; men da jeg der paa Hotellet indførte mit Navn i Fremmedbogen, betragtede man mig med meget mistænksomme Øine.
»Det tror jeg ikke.« Carman saa ned i Gulvet. »Det er for Resten grinagtigt at male et Værelse med saadan kridhvide Vægge, hvad?« Detektiven betragtede ham forskende. »Hun vilde have det. Det gav saadan Kølighed. Er De saa snart færdig med deres Undersøgelser?« »Ligestraks, kære, tag det med Ro! Blot jeg endnu maa se Værelset, hvor Skrinet med Ægteskabsløftet og Juvelerne staar.« »Ja a?
Saa traadte hun ned ad Stentrappen, der førte til Havet, og de satte sig stille paa Trinet, tæt ved hinanden. Havet lyste foran dem. Inderst inde spredtes Fosforglansen som et Skum af Stjerner i det mørke Vand. Ellen betragtede Carl, og mens hun tog hans Hænder og klappede dem sagte, sagde hun: -Jo, Carl, De maa blive lykkelig.
Dagens Ord
Andre Ser