Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Midt for Scenen løfter han Hovedet, standser et Øieblik, belyst af Aftensolen, og seer ind i Haven. Derpaa gaaer han videre og forsvinder til Venstre. En kort Pause. Abigael løber hen og seer efter ham, skyggende for Solen med Haanden. Abigael . Nu er han borte. Lad os saa gaae op! Bodil . Den Stakkel! Her ligger endnu hans Rose Giv mig den!
Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den "charmante Overgang"; I giør mig jo heelt rød i Hovedet med Eders Komplimenter. Claus . "Hr. Kammerjunker!" Hvorfor taler I mig saa fremmed til? Abigael . Er I da ikke Hans Majestæts Kammerjunker? Claus . Ganske vist har Hs.
"Du deilig Rosenknop, Igaar du blomstrede, Idag du visnede!" Bodil . Græder I? Over ham? men Frøken, saa elskede I ham jo! Og alligevel...! Abigael . Jeg vidste det jo ikke før nu? Bodil . Og han skal flakke fattig om fra Sted til Sted, mens I, som har voldt det Altsammen, bliver lønnet med Pryd og Herlighed! Abigael . Jeg ... lønnet! Bodil . Ja I!... See der, der er jo allerede Lønnen!
Saa bliver, der Stimmel paa Gaden af Tilskuere, kan du troe. Alle staaer de med Hattene i Haanden og speider efter de oplyste Vinduer, og den Ene hvisker til den Anden: Iaften er der fornem Forsamling hos de unge Folk? Abigael . Hvilke unge Folk? Geheimeraadinden . Aa, din Strik! du veed jo godt, hvem jeg mener. Hos dig og Claus naturligviis. Abigael . Naa, det er os, som gjør Selskab.
Abigael . Som Taaren? Det var et underligt Ord. Bodil . Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast. Abigael . Men ikke, naar det kuns er den Ene, som...? Saamænd, det kan være, du har Ret; jeg skal tænke derover. Ved du, om min Fader kommer hjem til Middag? Bodil . Det troer jeg knap; den naadige Herre er til Hestemarked og har taget Ridefogden med.
Abigael . Der har jo tidt været Tale om, at Degnen skulde sættes paa Aftægt. I siger selv, at han har en Stemme som en sprukken Jydepotte. Da jeg hørte at Skriveren baade kunde synge og spille paa Orgel, saa tænkte jeg, at han maaskee kunde blive Peer Rasmussens Medhjælp og siden løse ham af, naar det gjordes fornødent. Derfor lod jeg ham synge for mig, at jeg kunde høre, hvad han duede til.
Ambrosius . Man pleier van at regne det derfor; men altid slaaer det sagtens ikke til. Abigael . I maa komme lidt nærmere hid til mig, ellers kan jeg ikke vinde ... endnu nærmere! Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I holder Jer saa fjernt. Ambrosius . Jeg? Det har vel ikke stort at sige, enten en fattig Skriverkarl lider Jer eller ei. Abigael . Det kan I aldrig vide.
Mig synes ikke, I har Stort at takke for, efter hvad I der beretter. Hvad mener du, Bodil? Bodil . Vorherre har dog sparet ham Liv og Helsen. Han kunde jo være omkommen i det brændende Huus eller have mistet sin Førlighed for bestandig. Abigael . Liv og Helsen! Ja, naar man ikke forlanger Andet. Ambrosius . Lidt! Kalder I det Lidt, at jeg lever, at jeg kan flytte min Fod og drage min Aande?
Abigael . Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffrøknerne? Saamænd, det kunde være fristende nok. Claus . Ja, ikke sandt, meget fristende? Geheimeraadinden. Ah, der har vi den kjære Baron! De Forrige. Baronen . Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede saa Skam, I sad veds Frokosten for længe siden. Geheimeraadinden . Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste.
Abigael . Ikke for ham! Er du fra Sands og Samling, Pige? Mener du, at jeg.... Bodil . Jeg mener kun, det var en farlig Leg for Eders Rygte, naadige Frøken, som let kunde give Aarsag til Misforstand. Abigael . Mit Rygte skal jeg nok sørge for. Jeg sidder vel saa høit til Hest, at jeg kan ride over det Vand uden at stænkes.
Dagens Ord
Andre Ser