Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Vil du gjøre os Alle den store Glæde, saa lad det blive afgjort med det Samme. Abigael . Nu vel da ... som I vil; for mig gjerne.
Abigael . Hvad saa? Ambrosius . Saa blev den brudt, og saa døde den. Abigael . Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. Ambrosius En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel død er hele Sagen". Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort. Ambrosius . Smerte? Kanskee.
Ja, saa vil jeg vente, til Frøkenen igjen lader mig kalde ... om det skeer nogentid. Abigael . Om det skeer ... hvad vil I sige dermed? I er mig saa synderlig idag, Monsieur Ambrosius, ikke som I pleier. Er der gaaet Jer Noget imod? Naa, hvorfor svarer I mig ikke? Ambrosius . Fordi Frøkenen sagtens vil lee mig ud og tænke, jeg er for gammel til slig Barnagtighed.
Geheimeraadinden . Du skulde sige ham det idag Skriveren mener jeg at han ikke har nødig at indfinde sig tiere. Du behøver jo ikke at lade ham vide, hvorfor ... det er ikke engang convenabelt. Abigael . Hvorfor ... nei, det behøves ikke. Geheimeraadinden. Jeg vil imens gaae ind og skrive Brevet til Oberhofmesterinden, og paa Veien vil jeg overraske Claus din Claus med den lykkelige Tidende.
Igaar sad du med Glæde Smukt paa dit Tornesæde; Men du blev brudt, og see, Idag du visnede." "Du deilig Rosenknop, Din friske Farve svinder, Dit matte Rødt mig minder, At Herlighed forgaaer Og Skønhed Ende faaer." "Du deilig Rosenknop, Naturens Mesterstykke! Ak, hvor er nu dit Smykke? Igaar Du blomstrede, Idag du visnede!" Abigael . Vil I skjænke mig den Opskrift?
Eders Naade seer frem i Tiden. Geheimeraadinden . Ikke saa langt, haaber jeg ... vel? Abigael . Ja, hvem kan vide? Geheimeraadinden . Hvor langt der er til Vinteren? Det er da let nok at regne, siden det er Mikkelsdag imorgen.
Ambrosius . Gjerne, hvis Frøkenen vil værdiges at modtage den. Havde jeg tænkt paa det, skulde jeg have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee bleven kjønnere. Abigael . Det er et Spørgsmaal. For mig er den kjøn nok. Ambrosius . Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise kan være kjøn nok for Jer, naadige Frøken! Abigael . Giv mig den saa! Jeg har ikke Stunder at tøve længere.
I Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andre løse Fugle gjør hver Dag, baade Skader og Stære og Finker og hvad de allesammen hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg troe. Abigael . Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl? Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
Men for den slemme Syge, hvor er hun gaaet hen da? Bodil . Jeg tror, den naadige Frøken gik ned i Haven. Geheimeraadinden. Det er unægtelig en curieus Idee af den kjære Abigael at gaae herfra netop i dette Øieblik. Claus . Ja ikke sandt, meget curieus; for at spadsere alene i Haven. Kammerjunker. De Forrige. Baronen . Naa, der har vi Niels Bruus tilbage.
Jeg er da ikke bedre end Solen, I talte om, og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Græs og den rige Rosenblomme. Abigael . Hm! Det siger jeg ikke, den gjør. Pas paa, nu er I kommen mig altfor nær. Abigael . Efter Eders Ord at dømme, skulde man næsten troe, at Urter og Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde. Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
Dagens Ord
Andre Ser