United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Undskyld, at jeg forstyrrer," siger en lille, soigneret Herre, der venter i hans Kontor, "men jeg staar i Begreb med at forlade Byen og vilde gjerne forinden..." "Maa jeg bede Dem tage Plads, for Dem er jeg naturligvis altid tilstede. Hvormed kan jeg være til Tjeneste?"
Man bedes vente et Øjeblik, mens hun underretter sin Mand om Besøget. Men maaske er han beskjæftiget, han maa paa ingen Maade lade sig forstyrre, man kan saa udmærket godt komme igjen paa en anden Tid, hvis det er mere belejligt. Man forstyrrer aldeles ikke, svarer hun venligt, det vil være hendes Mand en Fornøjelse at se En, han skal komme ligestrax. Man gaar da ind i Salonen.
Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den "charmante Overgang"; I giør mig jo heelt rød i Hovedet med Eders Komplimenter. Claus . "Hr. Kammerjunker!" Hvorfor taler I mig saa fremmed til? Abigael . Er I da ikke Hans Majestæts Kammerjunker? Claus . Ganske vist har Hs.
Præstens Kusk, Søren, kom galoperende ovre fra Stalden paa klaprende Træsko. Forstyrrer jeg ham kanske i Middagssiestaen? spurgte Baronessen skarpt. Hva'? sagde Søren. Sover han? Næi .... Er Herskabet hjemme? Jo o, det tror jeg da. Da lader det dog næsten ikke til det! Den gamle Frues Raadsherrehoved dirrede. Oven paa Krøllerne havde hun en omfangsrig, sort Straahat med mange Baand og Plumager.
Saa rejste Manden til højre sig, vendte sig hen imod Nikola og sagde: "Hvem er I, og med hvilken Ret forstyrrer I min Ensomhed?" "Jeg er den Mand fra Hankow, som du har faaet Underretning om," svarede Nikola ærbødigt med en dyb Hilsen, "og jeg er kommet, fordi du befalede det." "Hvad Bevis har vi for det?" spurgte den Mand, der først havde talt.
Der er faa Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udførte som Opbindingen af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snørede sammen som et Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens naturlige og frie Skønhed, den, som Opbindingen burde støtte, men som den oftest forstyrrer.
Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden; der fører man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra Danmark fører med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav.
Det er ikke de kære, kendte Lyde af Bølgernes Skvulp mod Skibsplankerne og Storsejlsgaflens evindeligt gnidende Kna-Knorr mod Masten, der forstyrrer En; det er Kahytsluften, man skal vænne sig til. Og den er stram en blandet Em af Køjedyner, Gammelost, Petroleum og Tobak.
Der var ingen Døre mellem de tre Dagligværelser, det samme brunlige Tæppe gik over alle Gulve. Alt var polstret, men i dæmpede Kulører. Professorinden stod op fra Skrivebordet, da de kom ind. -Vi forstyrrer Professorinden, sagde Berg. -Mo'er bespiser allerede den medicinske Videnskab, forklarede Erhard.
Saa vidste han jo, lille Roland var glad og fik Hjælp. Og atter kom de tunge Furer i den gamle Herres Ansigt. Atter vandrer han bekymret omkring paa Gulvet. Han tænkte saa smaat paa at opgive Grev Campnell og hellere melde Sagen til Herredsfogden ... Da banker det. »Undskyld, hvis jeg forstyrrer, men « Kapitel II. Det var atter Grev Campnell.
Dagens Ord