United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved det første dagslys saa de at det stod der uforandret, akkurat som før. „Fjeldtoppen er altsaa ikke plumpet ned i sjøen endnu,“ bemerket Dale smilende. De fløi nu nærmere øen for at vente paa solopgangen. Og da de første straaler saaes i horisonten, stod de allesammen paa vakt. Og denne gang saa de alle tydelig at solen oplyste avsatsen. Intet andet laa saa utpræget belyst som netop dette sted.
Og hvis dere vover dere inden skudvidde av os efter dette, det være sig under hvilketsomhelst paaskud, vil det være signalet til at vi skyter. Og nu vil vi ikke længer besudle os med at underhandle med dere. Gaa ned, Dale, og vær saa snild at la os komme avsted. Jeg vil bli staaende her og holde vakt til vi er vel igang. Og De, Longley, skyter paa dem øieblikkelig, naar jeg gjør tegn med haanden.“
Manden holdt fremdeles Øje med mig, jeg havde kanske vakt hans Mistanke på en eller anden Måde; hvor jeg stod og gik havde jeg dette mistænksomme Blik efter mig, og jeg syntes ikke om at blive forfulgt af dette Menneske. Jeg vender om og drager mig atter hen til ham, ser på ham og siger: »Nådler.« Bare dette Ord: Nådler. Ikke mer.
Jeg troed, at dette vilde gøre det af med ham; men Manden gik villigt med på alt; om jeg havde fundet et Navn som Barabas Rosenknopsen, vilde det ikke have vakt hans Mistanke. »Det skal være en flink Mand, har jeg hørt.« sagde han, forsøgende sig frem.
FURIA. Så kender jeg dig atter, Catilina! CATILINA. Jeg rejser ej! Tillive har du vakt min ungdoms mod, min manddoms fulde higen. Ja, jeg skal lyse for det sunkne Roma, slå dem med skræk som vandrestjernens ris! I stolte uslinger, I skal erfare, I har ej knækket mig, var end en stund min kraft af kampens hede sløvet! FURIA. Hør mig!
Men naar Martin fortalte om hvorledes han under konfirmationsforberedelsen hadde blit paavirket og vakt, og hvorledes han efter tunge indre kampe hadde faat fred med Gud i en god samvittighet, og fik glæde sig i en hel og fuld frelse i Jesus Kristus, grep det presten slik, at han ikke kunde holde taarerne tilbake.
Pastor Johnson tok selv plads i kordøren, og da John Asber som stod vakt nede ved døren gav tegnet, stemte sangkoret i og sang: „O hvor saligt at erfare, broderkjærlighetens baand.“ W. U. Nelson førte pastor og Mrs. Setun frem til kordøren, hvor pastor Carl Johnson tok imot dem med et varmt haandtryk, idet han gjorde en elastisk bøining med hele legemet.
Han vilde have givet meget for at se Blikket i hendes Øjne, han var vis paa, at de ogsaa maatte være som Tanias; men den unge Pige var saa optaget af at se paa sin Ledsager, at han hele Tiden kun havde hende i Profil. Parret gik videre, drejede om et Hjørne og forsvandt. Hos Andrey havde dette Møde vakt Følelser og Minder, som ban troede for stedse var stedte til Hvile i hans Bryst.
„Vil saa De ta kommandoen, Sir Ralph?“ spurte Dale. „Jeg er styrmand, og Longley manøvrerer kanonen; men vi maa ha en til at dirigere det hele.“ „Men hvorfor skal jeg?“ Sir Ralph vilde protestere. „Jo, fordi De forleden nat fortalte mig, da vi hadde vakt sammen, at De har været med i flere sammenstøt med de vilde. Saa denne jobben maa bli Deres,“ forsikret Dale.
Sir Ralph hadde efter frokosten sat Jack og Tony paa vakt i taarnvinduerne, og lovt en tokrone til den som først fik sjørøver-luftskibet i sigte. En halv times tid hadde de flittig brukt kikkerterne, da Dale, som da styrte, pludselig sa: „Hvad er det for en prik vi ser der mot horisonten ret frem?“ „Bare en damper,“ svarte Jack skuffet. „Ikke nogen tokrone at tjene denne gangen.“
Dagens Ord
Andre Ser